Når ferien aldrig helt er

Ferielivet lakker mod enden, i morgen starter den ældste igen på skole og jeg har en aftale på OUH, hvor jeg blandt andet skal hente nyt medicin, tale med en medicinklog og ha tjekket blodprøver for at se om jeg kan starte op igen.

Som jeg før har nævnt, herinde, så har det været lidt af en udfordring siden min handicapbil blev havareret tilbage i marts, og #kommuneskrankedamepaven besluttede at det da slet ikke var så oplagt, med sådan én, og det hele derfor skulle en tur forbi ankestyrelsen, så jeg besluttede, for en måneds tid siden, at bruge mine ikke-eksisterende penge på at lease en bil – for forsikringspengene, på den færdigbetalte bil, holder kommuneskrankedamen stadig fast i #kost

Jeg har derfor lavet en leasing aftale hos v85.dk efter jeg flere gange har lejet bil hos dem i kortere perioder – og det har jeg bare slet, slet ikke fortrudt, da det den sidste måned blandt andet har sørget for at jeg har kunnet hente børn ved toget, komme til vagtlægen med skyhøj feber, har fået handlet, har været på apoteket flere gange, fået vasket tøj, flere aftaler på OUH og Herning sygehuse og faktisk haft mulighed for at leve et bare lidt socialt liv sammen med mine børn, der har haft sommerferie – og alt sammen, helt uden at skulle være afhængig af lånebil fra venner og bekendte, og det er mere end rart ikke altid at være og føle sig som en byrde.

Den anden dag, skrev jeg til firmaet om jeg kunne leje bilen den næste måned også – for noget af det skønne ved det ér, at jeg ikke er bundet for mere end en måned af gangen – og nu har jeg sørme bil i august også – og igen må jeg konstatere at der nu er noget helt særligt skønt ved at kunne selv, og der er noget helt særligt godt ved ting som fungerer, og det gør det når jeg har en bil.

Og til dig, kommuneskrankedame, som læser med, før du får gode idéer og påstår at jeg klarer mig fint uden det hjælpemiddel som min invalidebil var, så kan jeg fortælle dig at nej det gør jeg ikke – jeg får masser af hjælp for at få verden til at dreje rundt, jeg får hjælp for at have råd og jeg får hjælp til at leve et liv der er værd at leve – fordi du tror du er klogere end mine læger! #duerikkelægesåstopmedatladesomom

Engang ville jeg skrive #jegerikkevredjegerskuffet men nu er det noget mere ærligt at skrive #jegerbådevredogskuffet – og jeg kommer over det, lever videre og giver slip når det har nået det virtuelle papir – den evne er jeg taknemmelig for at ha i et så rigidt system som det kommunale! 

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar