Noget om mekanikeren…

Noget om mekanikeren…

28/03/2020 1 Af ayo

Og skorstensgaard…

I dag har været sådan en dag, hvor jeg havde planer om at køre til Odense, og hvor jeg endte med blot at blive i sengen. Og der har været lidt bump på vejen, men ét af dem er heldigvis på vej til at blive løst – og det er jeg så lettet over!

Fyret, i bilen, røg jo pludseligt fløjten og Skorstensgaard skulle fikse det – det skete desværre bare aldrig og jeg brokkede mig en del over det (det kan du læse om på min facebook side) – deres PR mand fangede at jeg klagede, fordi jeg gjorde det ganske åbenlyst, og nu har jeg et par uger senere fået en mail om at jeg får pengene retur.

Det er ikke vanvittigt mange penge, for mange mennesker, men i mit lillebitte rådighedsbeløb er det omtrent hvad jeg lever for på tre måneder – cirka 2800 kr. Så jeg er virkelig glad for det ikke bare var penge ud af vinduet og stadig intet fyr der virker. Og se det gerne som en opfordring til at sige fra når der er noget som ikke stemmer – det kan ind imellem godt svare sig. Heldigvis.

Så inden det igen bliver vinter, og koldt, skal damebilen til bildoktoren i Give – som har forstand på VW – og det ser jeg frem til 🚐💨

Og hvis nu du er én af dem, der ikke rigtigt orker alt for personlige opslag, så er det nu du skal hoppe ind på Youtube, kigge på dansende kattekillinger, eller noget andet sødt, og springe resten af det her opslag over.

Jeg har jo haft de her underlige pletter på mave og ryg, ja altså jeg har dem sådan set stadig da jeg har fået flere, og har fået taget biopsier og fået skrabet hud af og jeg skal komme efter dig skal jeg. Resultaterne har været lidt dobbelttydige, men konklusionen er – indtil videre og for nu – at behandle det som en sjælden form for hud sygdom som kan følge med den oprindelige sygdom jeg har.

Jeg har allerede en form, som cirka 25 % får og nu har jeg så – med overvejende sandsynlighed – også en type som man kun regner med 1-2 % får. Og det er så derfor jeg er blevet sendt rundt fra OUH til Skejby og at ingen rigtig tænkte det lignede det, man mente det var. Biopsierne udelukkede de værste scenarier og nu står vi tilbage med noget der betyder en afprøvning af midler indtil vi – måske – finder det som virker. Jeg er derfor startet op på lidt mere medicin, og det kan mærkes på min rimeligt medicintrætte krop, så for tiden har jeg ret mange dage. I sengen. Under dynen. Med lukkede øjne. Men heldigvis, virkelig heldigvis var det ikke hudcancer som var det hypen handlede om. For det er en bivirkning til den medicin jeg ikke kan undvære. Så ja. Alt er godt. Så godt som det nu kan være. Og det er godt.