Det lille refugium

Dette sted er noget helt særligt, for mig, jeg kørte forbi det mange gange. Uden at gå ind. Jeg stoppede bilen. Kiggede. Indsnusede den friske landluft før jeg igen kørte videre. Det gentog sig. Igen og igen. Jeg ved ikke hvorfor, om det var på grund af stedets store forfald, eller om det var navnet der gjorde det. Jeg følte mig forbundet. Det trak tråde til det liv jeg engang levede. Tidligere. Før jeg blev syg.

Det var et virkelig fint besøg, og en dag skal jeg tilbage. Forbindelsen er umiskendelig. Og stedet er vidunderligt. Godt jeg tog mig sammen og stod ud af bilen.

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar