Siden jeg, engang sidste sommer, begyndte at drømme om en autocamper, en van eller noget andet sjovt, at trille på opdagelse i, har jeg forsvoret at jeg skulle have en campingvogn bag på bilen.
Sådan har jeg det stadig, sådan helt ærligt og længst nede i maven, men nu ser bilen – med påhæng – altså alligevel sådan her ud med en campingvogn
Nød lærer mennesker at handle
Og, når kontoen er nærmest tom, så er gode råd dyre selvom idéerne står i kø. Og det er, faktisk, nok noget af det jeg elsker allermest, ved min skæve hjerne og skøre tilgang til det meste. Jeg kan altid finde en vej, uanset hvor svært det virker.
Jeg har afsøgt mulighederne, set mig omkring, regnet på det igen og igen, den billigste løsning, her og nu, er en campingvogn. Omkring 400 kr, i årlig vægtafgift, er til at overse. Den er synet. Har plader på. Skal måske ha et par nye dæk, inden alt for længe. Det er til at håndtere, tænker jeg.
Men hvad med friheden
For det er hvad min hjernes lillebitte bæst, hele tiden, hyler i baggrunden, hvad med friheden? Hvordan kommer man omkring, og oplever verden, når ikke man (kun) har en van der må parkere på autocamper pladserne? Hvordan gør man, med sikkerheden, når ikke man sover sammen med sit rat og sin speeder?
Og der ér mange spørgsmål, jeg endnu ikke kender svaret på, men tid kommer råd, for én ting er sikkert – der er altid en vej, det handler blot om af finde den, og for nu har jeg fundet vores vej.
Vognen er en ældre dame, det er ligesom et tema, kan man sige, den er fra ’93 og er en sprite musketeer. Ikke stor, men rigeligt til de to teens, som sådan set er årsagen til det nye familiemedlem. Og så har den eget toilet, hele to vandhaner med rindende vand – altså når man har sørget for vand i tanken – og plads til fire sovende. To siddegrupper og så er der opbevaring an mas – og det skal man bestemt ikke kimse af.
Heller ikke selvom de mener jeg skal være i bilen og de skal have teenagebule-hule i campingvogn. Sådan er der så meget som skal findes ud af, og det meste sker heldigvis med både latter og kram
Og Berta, som teenagerne kalder #damebilen, trækker som en drøm. Ingen slinger i valsen eller dampende nød – så det var dagens absolut positive note, på turen fra Langeland til søen i skoven. Og hvor er det dog skønt at være her. Hjemme er, nemlig, både hvor hjertet bor og hvor jeg holder parkeret – jeg er heldig er jeg🌿
For nu, er det Prop og Berta aka campingvogn og damebil. Men… for der er virkelig et stort men, der skal absolut ingen ekstra omkostninger komme de næste seks måneders tid, for så vælter lokummet og bilen må sælges. Det er præmissen. Lige nu og lige her. Jeg har alt krydset og håber det kan bære.
Velkommen til campingvogn, og nej tak til uforudsete udgifter det næste halve års tid – ellers bliver du solgt. Tak.
3 Kommentarer
Tillykke med nyerhvervelsen, det bliver du/I glade ved. Selv har vi camperet i mange år i hele Europa og set lidt af hvert. Jeg kan anbefale at købe ACSI kortet til ca kr 140/år. Så kan I udenfor højsæsonen campere til max 20€ pr nat incl bad og strøm. Den benytter vi ofte. På mange camperpladser ser jeg ingen problem i at være med campingvogn, vi har bla benyttet den ved Kronborg.
BTW , på din nye Face har jeg ikke mulighed at kommentere, er det et bevidst valg du har truffet ?
Tak skal du ha 🙂 Det kort kendte jeg ikke, det vil jeg undersøge nærmere – ifht camperpladserne, gør I det bare eller er der skiltet med det hvor det er okay ifht cv? Ifht Facebook ved jeg flere har problemer med det, jeg ved desværre ikke rigtigt hvad det er da jeg har rodet rundt med indstillinger og da jeg fik mulighed for billeder i kommentarer gik der andre ting galt Jeg forsøger at få det løst
Ja, vi gør det bare og hidtil uden problemer. Ellers de steder du hidtil har holdt for natten med bilen, hvis der også er plads til CV er det jo oplagt. Vi har bla overnattet i Lohals ude på stranden osv. God fornøjelse fremadrettet