Når der kastes sten…

Ayo Hansen Foredrag Home is where i park  rejse nomade eventyrer

Så flyt i et telt…

Der er blevet kastet så mange sten, og i stedet for at lade dem knuse mig, har jeg trukket mig tilbage for at bygge en historie af dem. Det er den historie du nu er vidne til. Min fortælling. Mit foredrag.

Og jeg er slet ikke færdig, med at fortælle, for før corona ændrede alt, havde jeg sagt ja til at holde min første fortælleaften. Eller foredrag. Om mit liv. Livet. I skoven og udenfor. Før og efter. Om livet som syg. I naturen. Om hvordan man kan finde en vej, der virker, men alligevel bliver modarbejdet i det. Mest af alt om livet i telt. Livet som nomade. Rejsende. Eventyrer.

Jeg skriver på det der bliver mit foredrag, og tænker egentlig jeg er bedre til at freestyle det der med at walke the talk. Ordene kommer og går, den ene dag er der mange – den næste ingen. Og det passer jo egentlig meget godt med livet udenfor skærmen. Op og ned er nærmest lige langt. 

… en måned senere…

Jeg skriver stadig. På både foredrag og andre ting. Sådan har det været længe, ting tager tid og somme tider tager de, åbenbart, flere år. Jeg savner teltet, og alligevel har det på så forunderlig vis også givet mig en masse overskud at flytte ud af det. Mine kræfter er ikke længere bundet i at holde et telt stående, tørt, stabilt og modstandsdygtigt. Den slags, så nu skriver jeg. Igen.

Så når engang corona skrider tilbage hvor det kom fra, eller bare forsvinder, så er jeg klar. Siger jeg til mig selv. Klar til at fortælle. Holde foredrag, Og til den tid, håber jeg stadig der er mennesker klar til at lytte.

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar