Mit navn er Ayo, og jeg har de sidste seks år udlevet drømmen om at leve et liv som digital nomade. Jeg har kørt over tre kontinenter og udforsket 49 lande på min vej, og tro mig, jeg er først lige begyndt!
I marts 2025 starter mit hidtil største rejseeventyr, når jeg begiver mig ud på en drømmerejse. Jeg drømmer om at køre til alle verdens lande. Der er dog et mén, jeg har brug for din hjælp undervejs, og måske undrer du dig lidt, og tænker ”hvad er der i det for mig?”
Mine sociale medier handler om at dele mine eventyr og rejser, at inspirere andre til at jagte deres drømme og om at indgyde mod til at turde både drømme stort, og også at udleve drømmene. Mine følgere er ikke bare følgere, de er drømmere og ikke mindst, de er mennesker der rent faktisk handler på deres drømme!
Udover dét, har jeg en unik historie at fortælle, og vi er – imens du læser dette – i gang med at filme til en dokumentar. Og uden at sige alt for meget, du kan godt regne med, at det bliver interessant og noget helt andet end dét du måske lige regner med!
Oh, og fik jeg nævnt at der også er en bog på vej, på et stort dansk forlag? Jeps, jeg håber at kunne udgive i tide til Københavns bogmesse. Så hvad betyder det for dig? Synlighed, naturligvis! Dit brand kan være både front og center, ikke blot online, men også i danske medier.
De sidste fire år har jeg kørt rundt i virkelig fancy autocampere, takket være et samarbejde med Danmarks – på det tidspunkt – førende autocamperforhandler og Erwin Hymer Group Nord. Det har været en fantastisk tid og en vild introduktion til en verden af influencer marketing. Men nu drømmer jeg om noget mere omfattende og meget mere autentisk – jeg taler selvfølgelig om egen bil, 4×4 action og de uendelige åbne veje, der kalder mit navn!
Jeg er derfor i gang med at forvandle en Land Rover Defender til mit hjem og kontor på hjul. Vi taler pop-top soveværelse, strøm til mit tekniske udstyr og mulighed for at gå off-grid i længere perioder. Inden jeg begiver mig ud på min ubestemte verdensturné, startende med Afrikas vestkyst, vil jeg lede de sidste guidede ture ned gennem Balkan og Grækenland førend jeg rammer Afrika til oktober.
Det er altså her du kommer ind i billedet. For helt ærligt, lad mig tale lige ud af posen, hvad jeg har af eventyr i blodet, har min pengepung ikke i økonomi. Jeg er derfor i gang med at lave samarbejdsaftaler med firmaer, hvor det giver mening, sådan at I kan komme med på denne vilde rejse!
Tal
Min tilstedeværelse på de sociale medier er efterhånden ret betydelig, i hvert fald i denne niche af branchen, og i kontinuerlig vækst. Jeg har opdyrket en loyal følgerskare på over 23.000 følgere på Instagram, hvoraf størstedelen (71%) af disse er baseret i Danmark.
Min Facebook-side har mere end 8.300 engagerede følgere, som aktivt bruger mit indhold. Den geografiske fordeling er her koncentreret, med over 80 % af følgerne placeret i Danmark.
Jeg har ligeledes etableret et stærkt community på Facebook, hvor jeg administrerer tre grupper med fokus på campingrelateret madlavning og camping/overlanding med et samlet medlemstal på over 25.000 personer.
Demografien for mine følgere dækker på Instagram over, at mere end 70 % af mine følgere er i alderen 35 år eller derover, hvilket repræsenterer en demografi med betydelig købekraft. Denne tendens er endnu mere udtalt på Facebook, hvor over 90% af mine følgere falder i denne aldersgruppe.
Kønsfordelingen på tværs af mine platforme viser en lille skævhed ift. kvindelige følgere. På Instagram er mit publikum 69,4 % kvinder og 30,5 % mænd, mens Facebook viser en fordeling på 62 % kvinder og 37 % mænd. Disse målinger indikerer et veletableret, engageret publikum med et stort potentiale for målrettet markedsføring og samarbejdsaftaler.
- Over 23.000 følgere på Instagram, 71% fra Danmark
- Over 8.300 engagerede følgere på Facebook, 80% fra Danmark
- Tre Facebook-grupper om camping med over 25.000 medlemmer
- På Instagram er 70% af følgerne 35+ år
- På Facebook er 90% af følgerne 35+ år
- Kønsfordeling: Ca. 2/3 kvinder, 1/3 mænd
Så hvad siger du? Skal du med på rejsen?
Hvis du er med, er mulighederne uendelige! Dit logo kan rejse på kryds og tværs i hele verden, på siden af min Defender, det kan være her på hjemmesiden og fremvist i mine indlæg og historier på sociale medier. Forestil dig, at dine produkter bliver fremhævet i forbindelse med eventyr i den virkelige verden hvor forbrugerne kan se hvad dine produkter i virkeligheden kan!
Hvis du ikke har mulighed for at deltage i eventyret lige nu, vil jeg blot sige tak fordi du læste med så langt, og tag endelig kontakt en anden gang, hvis muligheden byder sig. Har du spørgsmål eller brug for mere information, er du altid velkommen til at kontakte mig. Lad os finde ud af, hvordan vi kan gøre dette eventyr helt fantastisk, sammen!