De bedste vanlife bøger

Vanlife bøger danmark

Bøger kan altså noget, hvis du spørger mig, også selvom de både fylder og vejer i det lille hjem på hjul

Noget af det jeg holder særligt meget af, ved at bo i en van, er at åbne skydedøren, sidde på “trappetrinnet” med de bare fødder plantet i græsset, udsigten foran mig og med en god bog i hænderne. Det er noget af det mest afslappende jeg ved. Og derfor har jeg her lavet en liste med de bedste vanlife bøger jeg kender.

Vanlife bøger danmark

Min læseoplevelse er ikke den samme, hvis jeg skal læse det hele på en skærm, og derfor prioriterer jeg rigtige bøger, også selvom de både vejer og fylder i mit hjem på hjul. Jeg har forsøgt mig med diverse e-bogs læsere, men det har aldrig rigtigt fanget mig. Jeg holder af følelsen i hænderne når jeg holder bogen, bladrer siderne én efter én. Alligevel har der da sneget sig en enkelt eller to e-bøger ind, men et rigtigt ægte hit bliver de nu nok aldrig her hos mig.

Rigtige bøger versus skærm-bøger

Til gengæld køber jeg gerne bøger, eller bytter dem jeg har med andre sådan at der er rotation i det og jeg stadig kan have nyt læsestof. På den måde har jeg opdaget mange fine forfattere, som måske nok har været mindre kendte, med fængende fortællinger at berette. Det er ren bonus.

Indenfor vanlife kulturen findes der også flere og flere bøger, herunder finder du lidt af dem jeg kan anbefale.

Take the slow road er en serie af bøger, skrevet af Martin Dorey, og er du fan af guides så er det stedet du bør kigge hen. Han skriver om ture, oplevelser, steder og must-sees i England, Wales, Skotland og Irland. Bøgerne indeholder rutevejledninger og beskrivelser der kan hjælpe dig, til at beslutte om du skal spise ude, have fish & chips, English afternoon tea, blive natten over eller køre videre efter det perfekte foto.

Vanlife bøger danmark

God mad – også i dit hjem på hjul

Udover Take the slow road har Martin Dorey blandt andet også skrevet The camper van cookbook. Det kan være lidt af en anden oplevelse, at lave mad i sin van end det er i et stort, veludstyret køkken – men det kan sagtens lade sig gøre. The camper van cookbook indeholder mere end 80 opskrifter der alle kredser om måltider lavet uden brug af en ovn.

Skulle du ha investeret i en omnia ovn, så er mulighederne lidt flere i forhold til det lækre mad i dit van liv. Jeg har skrevet en kogebog, Den Sultne Rejsende – omnia kogebogen, som kredser om, ja omnia madlavning. Du kan finde den her og læse mere om den her. Kender du ikke til omnia ovnen, har jeg skrevet lidt om den her

Vanlife bøger danmark

Hvordan tager man springet?

How to live in a van and travel af Mike Hudson, handler om livet på vejene. Flere og flere mennesker rykker ud i deres biler, ikke kun for at leve der men også for at arbejde undervejs på deres rejse rundt i verden. Bogen giver dig svar på rigtig mange praktiske udfordringer og den kan være en inspiration til dig, hvis du står og vakler lidt i om du tør tage springet.

The most Scenic Drives in America, er du klar, så kører vi! Den her bog er et stort slaraffenland af lækkerier. Af den amerikanske af slagsen. Bogen er den perfekte begynder-kør-selv-guide til Amerika og indeholder gode råd om alt fra hastigheder, attraktioner, sæsonbetonede overvejelser du bør gøre dig, for at få det mest fantastiske roadtrip i Guds eget land.

Vanlife bøger danmark

Overlanding

Travel the planet overland er bogen til dig der overlander. Overlanding kræver mere af din bil end hvis du foretrækker at holde på indrettede campsites, men det er ikke bare bilen og dens køreegenskaber i terrænet du skal have styr på. Det her er den ultimative overlander guide til at pakke bilen korrekt, forberedelse til lange ture, sådan at du er forberedt både økonomisk og mentalt. Uanset om du planlægger overlanding i et par uger eller om det er for de næste år, så er denne bog uundværlig og helt perfekt som en opstart til de store eventyr.

Leder du efter flere vanlife bøger?

Der findes mange, mange flere bøger. Både om van life, livet i en autocamper, campingvogn eller bus. Hjem på hjul kommer i mange former, og uanset hvad for en form du vælger, så håber jeg blot den gør dig glad der hvor du er. Har du gode anbefalinger af bøger så efterlad endelig en kommentar herunder – så kan det være den kommer med på mit næste bog-byt.

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar