Grønland

Som jeg tidligere har skrevet lidt om herinde, var min opvækst ikke helt standard, hvilket har givet udslag på både godt og ondt.

Èn af de virkelig gode ting, var mit besøg på Grønland tilbage i starten af halvfemserne.

Jeg var ikke andet end en stor skolepige, alligevel står rejsen fuldstændig klart for mig. Det var en vidunderlig tur med mange store, helt ubeskrivelige naturoplevelser.

Jeg er vokset op med kirkegang, kristendom og meget faste krav til hvad retning min tro skulle gå, uheldigvis – i hvert fald for dem jeg kalder forældre – gik mit hjerte i helt andre retninger.

Da konfirmationen stod for døren, skabte jeg mig noget så inderligt, for at slippe, og endte med at indgå et kompromis.

Jeg fik en rejse til Grønland, og lod mig konfirmere. At jeg så ikke rigtigt deltog, i konfirmationen, er hvad det er, jeg var meget mere optaget af at ride afsted, på min smukke sorte islænder Manse, i min hvide kjole.

Vi landede i Kangarlussuaq, også kaldet Søndre Strømfjord, som man nu engang gør på Grønland. Kangarlussuaq er Grønlands eneste bygd inde i landet, og ved første øjekast ligner stedet da heller ikke meget mere, eller andet, end en lufthavn med en meget lille bygning. Og en alt for kort landingsbane, før man rammer fjorden.

Vejret ville, at vi fik flere dage i Kangarlussuaq, til en start, end først planlagt, og derfor ved jeg at der findes (måske ikke mere?) en lille svømmehal stik modsat af lufthavns bygningen. Der fik jeg et par dage til at gå, før end tågen igen lettede og vi kunne flyve videre mod først syd og siden nord, før end vi igen var tilbage i Kangarlussuaq.

Sejlturen fra helvede

I Grønland oplevede jeg Nuuk, hvor vi boede på Sømandshjemmet, fra en lidt anderledes side, end ude i de små bygder, hvor vi mest var. Og jeg oplevede mit livs både værste og mest fantastiske sejltur.

I Grønland skifter vejret fra det ene øjeblik til det næste, så da vi sejlede ud gennem fjorden for at se hvaler og besøge et par små bygder på vejen skinnede solen smukt, vejret var klart og alt var godt.

Vi så hvaler, oplevede fangerne sprætte sælerne op og vi spiste rå lever imens vi så fascinerede til. Tiden gik, og før vi fik set os om var det tid at sejle tilbage.

Vejret var klart, alt var godt

Efter måske en times sejlads, og stadig et par timer tilbage af turen, begyndte det at vippe. Ikke bare lidt, men så meget at vandet væltede ind over rælingen og alle nu sad nede i kabyssen. Den ene mere klamrende end den anden.

Efter knapt tre timers sejlads var vi sikkert tilbage i havnen, alt var godt, og heldigvis var jeg ikke en af dem der blev søsyg – men videre fascineret af den form for sejlads var, og er, jeg altså ikke blevet af den tur.

Tilbage i Kangarlussuaq så vi de smukkeste moskusokser på vejen ud mod indlandsisen ad den bumlede vej, og vi fik besteget Sugarloaf – det var tider dengang mine lunger, og krop, stadig gad at være med på den slags.

Fra Kangarlussuaq fløj vi med helikopter ud til et sted længere væk, end der hvor man kan køre hen til, og var oppe og gå på indlandsisen – jeg husker ikke hvad området hedder, men det var helt enormt smukt.

Har du været i Grønland?

Hvis ikke du har været i Grønland, så håber jeg at du vil overveje det som et rejsemål i fremtiden, Grønland er helt unik og har noget af det smukkeste, særegne landskab at byde på – du kan læse meget mere her.