Top

Home is where I park

  >  Inspiration   >  Rugbroedslivet med to folkevogne
rugbrødslivet

Gør-det-selv-projekt af totalrenovering af 2 folkevogne fra 70erne

Mogens & Mie 
Mogens & Mie, folkevogn, folkevognsrugbrød, rugbrød, vanlife, danmark,

Vi er et kærestepar fra Aarhus, der altid har drømt om at leve van-livet. Det har været en individuel passion for os begge, som efter vi mødte hinanden i 2020, blev en fælles passion. Nu drømmer vi om, at rejse Europa rundt i det grønne rugbrød, som trænger til en kærlig hånd. Men lad os starte fra begyndelsen.

Baggrundshistorien

I 2014 splejsede mine 6 kammerater og jeg om en VW T3 9 personers bus og tog på roadtrip i Østeuropa. Rugbroedslivet var fantastisk. Bussen blev desværre tyvstjålet midt på 14 dagsturen da den holdt parkeret inde i Budapest. Turen blev afsluttet i et par lejebiler og trods en rigtig fed tur var det stadig med en lidt flad fornemmelse ikke at komme hjem i rugbrødet som forventet. Jeg var meget imponeret af denne måde at tage på tur sammen og jeg synes det var det fedeste. Der gik et par år og det var som om at jeg stadig havde en tom følelse af at vi aldrig fik gjort den tur færdig, som den var tiltænkt, samtidig med at jeg gik og manglede et projekt at rode med i min fritid. 

Research og valg af rugbrød til rugbroedslivet

Jeg begyndte derfor for sjov at kigge lidt på hvad der fandtes på markedet af sådanne 9 personers busser. Jeg fandt ud af at T3’eren havde en storebror der hed T2 hvis udseende og simplicitet jeg faldt pladask for, og der gik ikke længe inden jeg besluttede at sådan en måtte jeg simpelthen bare eje, selvom jeg vidste det ville blive lidt stramt at gennemføre sådan et projekt på SU, mens man boede inde midt i Aarhus – men den tid den sorg. Nu vidste jeg hvilken rugbrødsmodel jeg ville have og jeg begyndte at gå i dybden med hvilken årgang det skulle være.

T2 rugbrødet blev produceret i Tyskland fra 1967 til 1978 og der er sket lidt ændringer fra år til år. Den største ændring sker i 72-73 hvor de udover væsentligt bedre køreegenskaber b.la. får nogle andre luftindtag, mere moderne baglygter samt de højt placerede blinklys foran. Årgang 71 var den første årgang med skivebremser foran hvor de stadig havde bevaret retro looket fra de gamle. Jeg synes personligt det gamle look er det flotteste, så med udseendet fra de gamle T2’er kombineret med køreglæden fra de nyere besluttede jeg at det skulle være en Årgang 71 Deluxe model jeg skulle have. På deluxe modellen var der tilføjet lidt mere krom rundt omkring, hvilket pynter gevaldigt.

 

Økonomi i rugbroedslivet

Jeg gennemsøgte hele internettet og fandt ud af der ikke var ret mange i Danmark der enten ikke var rustet op eller var til at komme til for penge, så jeg røg ret hurtigt ind på nogle udenlandske hjemmesider, hvor jeg til sidst endte på thesamba.com, som er en amerikansk DBA kun for gamle folkevogne. Her faldt jeg så over den perfekte model – en VW t2 Earlybay Deluxe fra 1971 som (tilsyneladende) ikke havde alt for megen rust, og kun til den nette sum af 2750 USD – ca. 18000 kroner. Nu skulle det være og jeg fik ret hurtigt indhentet nogle tilbud fra shipping firmaer. Det kostede og ca. 18000 kroner i fragt, told og Import for at få den til Danmark. Jeg tænkte at knap 40.000 for drømmebilen ikke kunne gå helt galt, så jeg slog til og med nervøsitet i fingrene da jeg sendte 18000 om på den anden side af jorden uden at være helt sikker på om der ville komme noget ud af det. 3 måneder senere fik jeg en mail om at den var klar til afhentning i Bremerhaven i Tyskland, så min far og jeg tog afsted med en Autotrailer og fik hentet mit rugbrød hjem i mine forældres garage og jeg var dermed blevet bilejer for første gang.

Renoveringen

Herefter var det jo ellers bare at gå i gang, og da jeg begyndte at skille den ad og fandt ud hvor meget mere rust der var i den end først antaget blev jeg lidt bange for at jeg havde slået et lidt for stort brød op. Men med filosofien om at elefanten skal spises i små bider, tænkte jeg at det nok skulle gå i sidste ende. De efterfølgende halvandet år gik med renoveringen, og jeg brugte alle tilgængelige ferie, fridage og weekender hjemme i mine forældres garage sammen med mit rugbrød.

Hele rugbrødet skulle skilles ad, pudses og sættes sammen igen. Mange af timerne blev brugt på research, lige fra hvordan man syede gardiner, til hvordan man sætter en motor fast i en gammel folkevogn. Rugbrødet skulle svejses, pga. al rusten. Den skulle spartles, grundes og males, som jeg også gjorde selv og fandt hurtigt ud af, at det var nemmere end jeg troede, selvom det selvfølgelig var tidskrævende. Undervognen skulle samles og efterfølgende skulle der indrettes. Jeg syede alle gardinerne og sæderne og lavede et ”skub-ud-køkken” med opbevaring og gasblus, samt en praktisk løsning, med opbevaring under sæderne. Sidepanelerne fik jeg min far til at male i smukke farver, for at give rugbrødet endnu mere sjæl. Efter al interiør, indretning og polering stod skarpt, og efter 1000 timers arbejde, stod bussen nu endelig klar med nummerplader og 9 sæder, som mine venner og jeg kunne tage på sommerferie i. 

(sidepanelerne er malet af min far, som ses på billederne)

1000 timers arbejde gik op i flammer 

Jeg nåede at bruge bussen i foråret op til sommeren 2019, et par uger før mig og drengene skulle på ferie i den, før der uheldigvis gik ild i motorrummet, formentlig fordi der gik ild i et batteri. Jeg går i chok i en uges tid hvor jeg gik og tænkte “det var så det eventyr” og at det hermed var slut. Jeg kunne ikke bære tanken om at lade bussen gå videre, efter at have tilbragt så meget tid sammen i værkstedet, og pludselig blev jeg ramt af et ordentligt skud motivation og jeg tænkte “nu har jeg gjort det en gang, så går det sikkert også hurtigere anden gang”. Så jeg besluttede at starte mere eller mindre forfra. Jeg var ikke færdig med rugbroedslivet. Det er bedre at bruge 1000 timer ekstra end at lade de første 1000 timer gå til spilde.

2. renovering og drømmen om rugbroedslivet

Drømmen om sådan en bus var der jo stadig, så alternativet var at købe en anden og renovere den, så jeg valgte den løsning hvor jeg bevarede affektionsværdien. Motoren blev skilt ad og renset og de dele der så intakte ud, blev genbrugt. Den brændte del af bussen der nu var blevet til overfladerust, blev sandblæst og grundet så jeg kunne male bilen igen og al interiør blev lavet forfra. De malede sidepaneler min far havde malet blev skiftet ud med gult stof. Gulvtæppet blev skiftet ud med linoleum af praktiske årsager, og jeg valgte at integrere et udtrækskøkken i midtersædet, hvilket var noget jeg savnede før den brændte. 

Bussen med den “brændte” motor kører i dag upåklageligt og har taget mig og mine nærmeste på de mest fantastiske ture rundt i Danmark. Målet om at få afsluttet busturen med drengene ordenligt blev nået og det har været alt det hårde arbejde værd. 

Tiden med det blå rugbrød har været skøn, men behovene for hvordan jeg fremover ville tage på tur er langsomt ændret med tiden. Eftersom man er blevet ældre er det som om behovet for et fastmonteret køkken og ståhøjde i kabinen er blevet højere end at kunne komme afsted 9 mand med en flok bajere. Derfor faldt jeg over endnu et rugbrød i efteråret 2020, som nu havde det høje tag med camper indretning som jeg ledte lidt efter, Helt perfekt til rugbroedslivet. Det blev ret hurtig til min nye drømmebil så jeg slog til og købte bussen i Holland.

 

Nærmest samtidig med at jeg havde overført pengene for det grønne rugbrød kom Mie ind i billedet, som heldigvis delte samme passion for vanlife, og en mere primitiv og alternativ måde at rejse og leve på. Og her begyndte vores fælles rejse mod rugbroedslivet på vejene.

Alt skulle ud af rugbrødet, lige fra gammelt originalt interiør, til små skruer. Alt skal renoveres, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at bibeholde 70’er stilen, med original indretning, og med gule, brune og grønne farver. Vi vil forsøge at købe genbrugsmaterialer til alt i bussen, så det både er mere bæredygtigt, og naturligvis lidt billigere. 

Eventyr i de to rugbrød 

Vores mål med renoveringen af det grønne rugbrød, er at den står køreklar til Europa-tur 2022. Vi drømmer om at leve og rejse småt, men godt. Om et par uger flytter vi ind i et værksted i Aarhus (vores første hjem sammen), for at have rammerne, til totalrenoveringen, så vi går stærkt efter målet, og glæder os til rejsen, der først lige er begyndt. Indtil da, nyder vi en masse weekend- og dagsture i det blå rugbrød på de danske veje, som vi virkelig har fået øjnene op for. Vi har allerede fundet mange gode gemmesteder rundt omkring, og vi glæder os til at finde endnu flere. 

Vi vil rigtig gerne inspirere andre til at gøre-det-selv og håber at i vil følge med fra begyndelsen på Instagram – her deler vi eventyr om rugbroedslivet, og selvfølgelig hele renoveringen af det grønne rugbrød, med alt hvad man skal vide for at gøre-det-selv og totalrenovere en gammel van.

Du kan finde flere fortællinger fra inspirerende mennesker lige her.

Livet i en campervan! Inspirator, foredragsholder & kogebogsforfatter til Den Sultne Rejsende - omnia kogebogen. Jeg er altid på jagt efter nye eventyr i hverdagen, i mit liv som digital nomade på rejse med en iværksætter-drøm og uendelige eventyr som mål. Tak fordi du er her, velkommen til :) Kh Ayo

post a comment