#metoo bevægelsen er ikke nået frem til alle dele af verden
Det gør ikke landende til et dårligt sted at rejse, men det gør det til en noget anden oplevelse end at rejse i f.eks. New York. Jeg rejste som stor teenager til et land sydpå, for at passe børn og forelskede mig hovedkulds i den varme kultur, de solbrændte ansigter og de store armbevægelser.
Under mit ophold i landet, fandt jeg hurtigt ud af at adoptere de lokale kvinders tilgang til nærgående personer. Herunder har jeg samlet lidt af det jeg har lært om at være solo rejsende kvinde, både med og uden små børn.
- Lær af de lokale kvinder og lær det hurtigt
Hvis de lokale kvinder omgås mændene, som vi gør det i Danmark, så gør du det også. Taler kvinderne sammen, men ikke med mændene, så gør det samme. Insister på samme behandling som du oplever de lokale kvinder får. Insister og stå fast på det. - Klæd dig konservativt, blend ind og bliv en del af gadebilledet
Nej, din nedringede bluse og dine korte shots retfærdiggør på ingen måder sexchikane. Absolut ikke. Men du er ikke længere i Danmark og kan lige så godt forberede dig på at det er nemmere at klæde dig konservativt end at blive mopset hver gang en mand beglor din krop og føler trang til at fortælle dig at han gerne vil have sex eller giftes med dig - Gå ikke alene når det er mørkt og sørg for at taxaen er autoriseret
Det er nemt for mig at sige, da jeg aldrig rigtigt har dyrket de lange nætter på diverse barer på mine rejser. Hverken som solo rejsende eller når jeg har rejst med andre. Min anbefaling er altid; når hovedparten af de lokale går hjem, bør du gøre det samme - Du er lykkeligt gift
Uanset om du er det eller ej, så kan det være en fordel at sige du er gift når du rejser alene og bliver spurgt om din ægteskabelige status. En ring på fingeren hjælper. Opfind en historie der matcher hvorfor du rejser alene – nu du jo er gift - Brug alder og status til din fordel
I mange, specielt mellemøstlige, lande er alder en status i sig selv. Er du gift, har børn og dermed også familie, er det blot endnu mere status. I din favør. Som ung og ugift kvinde er du et bytte, som gift og mor til et barn eller to, er din status allerede fastslået. I mange af disse lande er det meget respektabelt at være gift og mor. - Lær sprog
Alting er nemmere hvis du kan lidt sprog. Ikke et helt sprog, men basale fraser gør det nemmere for dig
Jeg har tidligere skrevet om hvordan det er at bo i telt – uden at være bange – det finder du her. Senere har jeg skrevet om at bo i en van, også uden at være bekymret for det, det finder du her.
Rigtig god fornøjelse.

Ingen kommentarer