Er hvor hjertet bor…

Det har været en lang dag, jeg er træt, ør og en anelse mat i det. Den manglende, sammenhængende, nattesøvn sætter sine spor og et par timers køretur med et par debatlystne teens gjorde kål på resten af energien.
Nu er jeg, endeligt, lykkeligt hjemme igen, der er en sagte knitrende ild i brændeovnen og jeg har for længst indtaget sofaen med benene oppe, the i kruset og garn i hænderne – når altså ikke lige jeg skriver dette her <3

I radioen, i bilen, hørte jeg denne her – et ret fint billede på hvordan jeg føler i denne tid. Det er så svært at forklare, med ord der rækker, og formidle den følelse jeg har indeni – og guderne skal vide jeg ellers nok forsøger, til mine nære og kære, jeg tror dog de fleste af dem så småt har opgivet mig med en let hovedrysten og et træk på skuldrene <3