Top

Home is where I park

  >  alt det andet   >  Fantastisk dag

Og et strejf af hverdagslykke...

Tidligt op, dug på teltet, morgenthe og en hurtig mad med i bilen.

Turen gik sydover, hentede min førstefødte på skolen og kørte på kollegiet hvor jeg fik et tiltrængt bad – desværre var det nærmest koldere end at bade i søen, så den helt store badeværelseseufori udeblev med varmen…

Et enkelt møde på vejen tilbage, nytter nok ikke noget at komme dumpende som stinkende røgbombe, trods alt;o)

Vel hjemme, fik vi gang i et bål og kogning af noget vand og nu da bålet var i gang blev der gjort klar til tidlig mad.

Vi havde købt noget dejligt velsmagende oksekød, der har levet godt, med på vejen, lidt salat og tomater blev det også til og så var der linet op til burgere på bål.

Og det kom der særdeles velsmagende, røgede lækkerier ud af. Hold-nu-kaje hvor smagte det godt! Helt generelt- mad over bål smager bare bedre!

Efter maden blev resten af opvasken klaret og så var det ellers ved at være tid til vores fisketur. Rimeligt vanvittigt at ville fiske, når man egentlig er bange for der kommer bid.

For med bid skal fisken jo også af igen -bare tanken om at man skal tage den af krogen… yiikes!

Heldigvis var vi så (u)heldige at der var nul fisk der ville lege med os, til gengæld var der rigeligt med våde støvler og sokker.

Det har været en vidunderlig dag i noget af det bedste selskab jeg kender <3

Livet i en campervan! Inspirator, foredragsholder & kogebogsforfatter til Den Sultne Rejsende - omnia kogebogen. Jeg er altid på jagt efter nye eventyr i hverdagen, i mit liv som digital nomade på rejse med en iværksætter-drøm og uendelige eventyr som mål. Tak fordi du er her, velkommen til :) Kh Ayo

post a comment