Byens larm er overvældende, længslen efter skovens stilhed og søens blide bølgeskvulp er voldsom.
Mindre end et døgn i byen var så rigeligt, det varme bad og tiden til en grundig hårvask var kærkomment, tøj blev vasket i maskinen, brød bagt i ovnen og nu savner jeg blot duften af våd skovbund, bålets knitren og det bulderkogende vand i gryden.
En uge udenfor går hurtigt, kroppen akklimatiseres og ens behov for kunstig varme forsvinder langsomt – det er som at være i en ovn, at komme inden døre, jeg tager det ene stykke tøj af efter det andet og ser forundret på amerikaneren, der er pakket ind som var vi på Grønland i november.
Tiden står næsten stille, tik tak, tik tak, og alt jeg tæller ned til er, at køre her fra igen. Lige om lidt er det tid til et far vel, til den lejlighed der ikke bragte ret meget andet – eller mere – end frustrationer med sig. Jeg ser frem til at lade den del af mit liv blive fortid, til at leve i det nu der ér. Langt ude i skovens helende stilhed, med ulvehylet som musik i nattens mørkeste timer.
Ingen kommentarer