bålmad

Den perfekte morgenmad

Varm morgenmad virker bare altid som en god start på en ny dag. Jeg elsker huevos ranchero, omelet, æg & bacon, eggs benedict og mange andre lækre sager, men jeg elsker også mere sunde udgaver af det alt sammen. Flere grøntsager og rester fra dagen før.

Det her er en ret typisk “tøm grøntsagskurven” morgenmad – og den er ret perfekt til livet i en camper, da mange af ingredienserne kan opbevares uden at være på køl.

Du kan bruge følgende:

En sød kartoffel
Broccolo
Champignon
En god håndfyld krydderier – salt, peber, ral ‘el’hanut, chili etc.
Æg
Sucuk eller en anden form for pølse (kan udelades)

Skær alt, med undtagelse af ægget, i mundrettet stykker og steg det på en pande. Giv det hele en god stegeskorpe og lad det blive næsten mørt før æggene slås ud på toppen. Server som det er eller med persille og chili på toppen.

Du finder flere opskrifter her og i Omnia opskrifter, tips & tricks finder du rigtig mange gode ideer til din næste ret i omniaen.

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar