Single

At være voksen, kronisk syg, uden for arbejdsmarkedet og samtidig være single giver en række udfordringer, det er alt fra følelsen af mindreværd over til risikoen for at være/blive en isoleret særling… 😜

Hej, jeg hedder Ayo, jeg er glad for mit liv og jeg er kronisk syg… Hej, jeg hedder Ayo, jeg er mor, bor i telt og så er jeg uhelbredeligt syg… Hej, jeg hedder Ayo, jeg har ikke noget arbejde mere, jeg er på førtidspension, mor til to og uhelbredeligt syg…

Ærligt talt, hvordan starter man og får leveret den sætning rimeligt hurtigt? Hvordan formulerer man, til et fremmed menneske, at man er syg – uden det bliver til en ”jeg har ondt af dig” seance – jeg kan sq ikke fordrage når folk har ondt af mig, for jeg har jo egentlig et okay godt liv. På godt og ondt. Trods alt.

Jeg skriver, laver dit og dat opslag, flere opslag er lange, tekstmæssigt, oplysende, forklarende ifht whatever og hvad jeg eventuelt kunne have interesse i. Jeg dater ikke. Jeg søger egentlig heller ikke. Jeg tror på øjeblikkets magi, at det der skal ske, sker. At alt har en årsag, og at med tålmodighed, hårdt arbejde og en ukuelig livsappetit da kommer jeg længst.

Efter jeg blev syg, tilbage i 2009, har det påvirket mit liv på flere fronter. Efter jeg blev alene, var det vanskeligt for mig at finde mit eget ståsted – og nu da jeg så føler jeg har fundet det, altså ståstedet, er det som lidt af en eneboer ude i naturen.

Mit selvbillede er ændret, markant. Min krop er ændret, min tankemåde, og mine sindsstemninger har ændret sig. Mine hobbyer, min måde at bruge tiden og livet på er ændret. Jeg er ændret! Jeg kan ikke længere være meget aktiv, fysisk, jeg sover meget, er oftere syg og kan på mine dårlige dage godt føle mig som lidt af en byrde for andre. Den slags.

Alligevel, og måske netop på grund af dette, så er jeg stadig ret selektiv, for jeg drømmer om mere indhold end udseende, vælge til og fra, præcis som jeg går ud fra – og forventer- andre gør og tør det. Og nej jeg er ikke en dum gås, bare fordi jeg ikke lige orker hej smukke, du er lækker, skal vi mødes i første besked. Det samme gælder i øvrigt kram, møz og knuzzer. Hvis du skriver sådan, til mig, så er jeg allerede stået af. Og jeg står ikke på igen.

Jeg siger ikke det er forkert, at I er forkerte – men jeg siger det er forkert for mig. Og jeg har levet længe nok til at holde fast, og stå ved præcis hvad jeg forestiller mig, at jeg drømmer om. Jeg laver opslag, som for andre måske ser skøre ud og virker underlige, på en side som denne, men jeg gør det for at se hvad jeg tiltrækker, afkode svarene, se hvad respons det får – for det ér mig jeg deler ud af. What you see is what you get!

Jeg har det godt med eget selskab, langt det meste af tiden, indimellem kommer det da snigende, savnet. Lysten til at være tæt, med et menneske som betyder mere og andet, end en god veninde eller ven. Forstå mig ret, jeg elsker mine veninder og venner. Men jeg elsker også det særlige bånd man kan ha’ når man er to.

Men hvornår er man klar? Klar til et nyt forhold, klar til at dele livet med et andet menneske, klar til at åbne op om hvad de her ændringer betyder – og hvordan gør man det, uden at drukne den anden – og kærligheden – i det?

Jeg funderer jævnligt over den slags, og om jeg nu egentlig også er god nok, om jeg (stadig) kan tillade mig at stille krav, om jeg egentlig stadig må have noget jeg vil – og når først dødsspiralen er i gang, ja så er det bare dernedad for fulde drøn… er jeg mon for tyk, for tynd, for grim, taler jeg for meget, lugter jeg lidt, er øjenbrynene for meget, humøret for let, røven for stor, tankerne for mange, er jeg for excentrisk, underlig, eneboeragtig og så videre og så videre i en lind strøm – jeg tror de fleste, måske især kvinder, kender til det…

Single og hvad så?

Min konklusion er, at jeg ikke er perfekt, men jeg er god nok som jeg er. I hvert fald de fleste dage 😜 Den er også, at jeg kan mange ting, og meget af det jeg gjorde, før jeg blev syg, kan jeg ikke mere. Jeg kan for eksempel ikke, længere, løbe et halvmaraton, om lørdagen, men til gengæld kan jeg bage den vildeste kage. Sådan ændrer livet sig, og jeg ændrer mig så med det – sådan at jeg stadig kan få det bedste ud af det. Single eller ej.

Ja, jeg er kronisk syg, har en sørgelig økonomi, og bliver nok ikke 100 år – i stedet griner jeg meget, lever rigt og kender til en del af livets bagsider. Jeg er god til at få noget positivt ud af næsten alt, de fleste dage er en fest. Jeg er ikke min sygdom, jeg skriver mere om den end jeg taler om den, jeg er langt de fleste dage glad og taknemmelig for livet – og så er jeg sådan en der har brug for indhold før form. Indhold er vigtigt for mig. Hver gang!
Frygter jeg at være single for evigt? Nej, men det kan være jeg ender med at (vælge at) være det 😅

Er du kroniker, hvis ja, hvad gør du dig af overvejelser omkring det og føler du at det påvirker dig i dit ønske om en partner?

Forrige indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Kristian kristensen 20. oktober 2020 at 15:50

    Hej Ayo.. Satme dejligt at se der andre en mig i lidt samme situation .. ved godt der ikke to der ens .. men damm .. jeg blev førtidspenionert her for en 3-4 år siden efter godt 10 årved Brand redning .. havde en del skavanker inden jeg blev ansat .. har været aflenefar og den sidste lige redet fra reden .. .. det alt sammen ent med et liv uden bolig pt ikke hjemløs som sådan er igang med af finde en bil .. bor pt i en gammel campingvogn der giver så meget mening .. ro min egen tid osv .. jeg en fri fulg nu som man siger .. men det så lige meget .. det var bare for at sige du giver sku en både ro men bekrafter satme os at den her ide med at bo flødt bar er sku da lige presis mig .. jeg opvokset rundt omkring i verden dog mest Zimbabwe og inden Grønland så måske lidt flyvsk har man alt tid været .. Jeg glæder mig til at læse alt det du har gang i og haft tros det ikke er nemt alt tid men giver mere i sidste ende der vildt svært at forklare andre der ikke præve det el lever med det .. du sku for sej .. sådan siger jeg bare du en stor inspiration .. tak for alt det du deler .. .. Min bil er lige blevt total skadet og skal ud og finde en ny .. så hvorfor så ikke tage skrittet.. ps sorry det danske
    Kristian

    • Reply Ayo Hansen 28. december 2020 at 16:45

      Hej Kristian, bedre sent end aldrig som man siger, tusind tak for din besked 🙂 Hvor er jeg glad for at læse det kan give dig lidt ro, at se at du slet ikke er alene, vi er en del som dig og mig, der hellere vil leve et frit liv, uden at være bundet af en lejligheds fire vægge. Og det er okay, også selvom man er førtidspensionist. Jeg håber du har fundet dig en skøn bil der passer præcis til dig og dit liv 🙂

    Skriv en kommentar