Skriverliv

Jeg skriver. Fordi jeg kan. Har lyst til og slet ikke kan lade være. Skriverliv.

Jeg skriver for at holde styr på livet, dagene som let flyder sammen, tiden der forsvinder, som sand mellem fingrene, skriver jeg mig vej, gennem følelserne, oplevelserne og livet selv, forsøger at skrive vægten på skuldrene væk og igen, og igen, opleve følelsen af frihed når jeg lader alt komme ud.

Selv på de mange dage, hvor motivationen udebliver, ordene er svære at finde, da skriver jeg, for jeg kan slet ikke forestille mig en verden uden ord. Skriverliv. Det er som magi, at sætte sig ned, lade tankerne forsvinde og blive et med ordene, efterhånden som de kommer til.

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar