Og få det bedste ud af det…
En gang var jeg et offer. Offer for opvækst, livsvilkår, familie, helbred og alle mulige andre omstændigheder. Eller… Jeg lod mig være et offer. Indtil jeg fik nok og hankede op i tilværelsen. Det lyder så frelst. Og nemt. Det er ingen af delene. For mig virker det dog til at være vejen til et bedre og mere autentisk liv. Et liv med overensstemmelse mellem tanke, ord og handling.
Undskyldninger som ” jeg er som jeg er (underforstået: Det er ikke mit ansvar) fordi min xmand/mor/far/søster/bror/skolelærer/veninde/etc. gjorde sådan og sådan” er for længst skrinlagt til fordel for at tage ansvar. Masser af ansvar. For liv og omstændigheder. Ind imellem også lidt for meget ansvar, men jeg øver mig i doseringen ;o)
Det ér en realitet at vores livs oplevelser, inklusive traumer, præger og former os. Også når de kommer udefra. Fra eller via andre. Så må vi steppe op, tage ansvar og handle efter det.
Hver dag er en ny dag, det nytter ikke at lade fortiden hindre fremtiden. Jeg er færdig med at være et offer, færdig med at vente på ændringer. Jeg handler i stedet på det jeg mærker og går benhårdt efter det som føles godt i maven.
Den eneste i livet som reelt kan ændre noget er os selv – jeg er den forandring jeg ønsker. Gør jeg intet, sker intet. Så jeg gør en masse og jeg høster frugterne af det efterhånden som jeg finder den vej der virker. Og tager slagene imens jeg udforsker det.
I dag er sådan en dag med flest slag. Jeg vågnede op. Gæs og svaner larmede. Der var koldt. Jeg var gnaven. Brændeovnen gad ikke rigtigt. I hvert fald ikke hurtigt nok. Bananerne var trælse. Yoghurten sur. Vandet for koldt. Okay – jeg tror billedet er tydeligt, der var sq dybest set noget galt med alt da denne dag startede for mig. Jeg var lige ved at hoppe i med begge ben. Lige ved at være offeret for min egen fjollede beslutning om at bo i et telt. Ved en sø. Med gæs. Og svaner. Osv. Osv.
Men nej! Jeg vil ikke være et offer. Ikke mere. Så jeg tog ja-hatten på og fik endeligt gang i brændeovnen, fandt noget brød i stedet for yoghurten og hoppede i en varm sweater og gik en tur i skoven. Det hjalp. Som så mange gange før, så virkede det at gøre noget andet. At bryde mønstret og ikke længere være et offer <3
Ingen kommentarer