Isolering

Er et varmt emne…

Et spørgsmål der ofte går igen, forståeligt nok, er hvad jeg gør med isolering, hvordan der holdes varmt i et telt – og så den lidt spydigere kommentar, om at jeg jo simpelthen forurener, mere end andre, fordi jeg fyrer med brænde. I et telt. Uden isolering. Fy fy mig!

Nå, men det korte af det lange er, at jeg den sidste tid har kigget efter uld i tykke tæpper, som metermål, som filtmåtter, som løst – ja stort set uld i alle former. Desværre måtte jeg sande at min økonomi ikke lige kan overskue at købe uld i de mængder, og slet ikke til et telt jeg formentlig kun skal bruge denne vinter – ikke fordi jeg planlægger at stoppe med at bo i telt, men fordi der er andre mere praktiske telt løsninger end dette – mere om det en anden gang.

Jeg har forsøgt mig med lidt forskelligt, overvejede om ekstra stænger var nødvendige eller om andre løsninger ville kunne gøre det, lidt testprøvninger med snore hist og pist, tæpper og sager senere fik jeg det lavet på en god eftermiddag.

80 meter tørresnors-snor blev spændt på kryds og tværs, via en udspændt line på langs mellem teltets stænger – det fjernede lige omtrent 80 centimeters højde i teltet. Egentlig ville jeg stoppe der – bare lige tage toppen af højden, ifht opvarmningen, men det var ikke så let at få hæftet uden at sy direkte i teltet. Jeg valgte derfor at fortsætte og bevægede mig nedad – det er endt ud med at omkring tre fjerdedele af teltet nu har en indvendig hule syet i billige tæpper.

Jeg ordnede det for et par dage siden, der er plads til forbedring, forskellen kan dog sagtens mærkes kan jeg høre på de som har været her både før og efter. Varmen er anderledes, lunere og mere behagelig i rummet og ikke blot lige foran brændeovnen. Min egentlige brugbare reelle plads, i teltet, er ved at nærme sig noget der minder om 20-25 kvadratmeter. Det lyder godt med de 40 som teltet er men meget plads ryger til skrå vægge og nu også ekstra vægge. Her er ikke almindelig stuetemperatur, men jo mere tryg jeg føler mig med ovnen, jo mere fyrer jeg og jo højere bliver temperaturen. Jeg er ret sikker på at med de justeringer jeg er i gang med, og planlægger, så skal det nok blive helt lækkerlunt herinde – og ellers må jeg vel finde en der gider varme min dyne for mig ;o)

Før noget andet, når det kommer til varme, så gælder det om at være ordentligt klædt på. Mine fødder er mit evigt ømme punkt. Altid mine fødder der bliver kolde. Fryser de, fryser jeg. Smartwool har lavet disse strømper – de afhjælper en del, men jeg sværger til et par store fede uldsokker udover. Og et par elefantfødder, som egentlig er et par ret tykke vamsede abnormt grimme hjemmesko. Men de virker og de gør tricket. De holder mine fødder varme! Havde jeg råd var min garderobe helt anderledes indrettet – men det der outdoor tøj er bare blevet hipt og moderne. Og dyrt. Præcis som bushcraftere har gjort gamle militære uldtæpper møgdyre. Ikke et ondt ord om bushcraft, i øvrigt! Nå sidespring der… Lange underbukser. Langærmet undertrøje. Det skal jeg nok forskåne jeres sarte øjne for. Men lag på lag. Uld. Masser af uld. Hellere have for meget tøj på og skulle tage en trøje af, end nå at fryse – det er rigtig svært at få varmen igen, ordentligt og helt ind i knoglerne, hvis først man er blevet gennemkold.