Camping forbudt!

En helt særlig type op, pegefingeren er stift rettet mod mig, energisk viftende, alt imens belærende ord vælter mod mig. Livet bag skærmen har for alvor tvunget alle tidligere tiders ”landsbytosser” online – og det kan godt mærkes…

• ”Det er forbuuuudt!!”
• “Camping forbuuuudt!!”
• ”Du må ikke!!”
• ”Du skal bo i en lejlighed/hus!!”

Og uendeligt mange lignende sætninger kender jeg nu til hudløshed. De påvirker mig ikke længere, sådan for alvor, men jeg bliver stadig lidt træt i fjæset og det hele rejser sydpå, når jeg igen, igen skal forklare at det er helt lovligt det jeg gør.

Facebook-fessor-strisser mode over camping forbudt

Og, ikke mindst, at det ville have være SÅ dejligt hvis alle lige satte sig lidt ind i det der menes noget om, gerne før man går i fuld Facebook-fessor-strisser mode. Men sådan er der så meget.

Der er ikke bestemte regler, der forbyder mig at sove i min bil, rundt omkring i Danmark. Ingen. Nul og niks. Har jeg brug for en lur eller vil tilbringe natten i min bil, så er det fuldt ud lovligt for mig at gøre. Så længe min bil er

1. Godkendt som camper
2. Godkendt til hvide plader

Jeg ved ikke nok om gule plader til at udtale mig synderlig meget om det, da jeg helt lavpraktisk gik efter hvide plader, netop for at undgå mest muligt bøvl, så jeg har ikke for alvor sat mig ind i det.

Du må selvfølgelig ikke parkere på privat område. Det må du sådan set heller ikke når du ikke vil sove i din bil.

Det er heller ikke tilladt af campere. Altså tage grillen frem, trække markisen ud og indtage området som om du var på en anden campingplads.

Men du må altså gerne sove i din bil.

Der er kun camping forbudt og ikke parkering forbudt

Jeg har adresse der hvor jeg også har boet to år i telt. Det er dét sted jeg altid kører tilbage til. Det er det sted jeg kører hen for at slappe af, koble fra og sove i en uge. Det er det sted jeg tømmer postkassen. I hvert fald ind imellem. Det er det sted jeg elsker at køre ud til da det altid giver mig følelsen af hjemme.

Det er altså dér jeg bor på papiret. MEN, officielt bor jeg i min bil og har gjort det siden februar 2020.

Jeg kontaktede borgerservice dengang jeg flyttede ud af teltet og over i bilen. Hvordan gør jeg, hvad er lovligt og virker, hvad kan jeg, hvad skal jeg og hvad må jeg?

Jeg fik mange gode svar, mødte stor hjælpsomhed og så længe stedet jeg har adresse også er det sted jeg opholder mig, i længere tid ad gangen, ja så er det altså helt lovligt for mig at have adresse der OG bo i min bil.

Home is where I park – hjem er der hvor jeg parkerer

Så selvom det ikke er alle der mener at Home is where I park, ja så er det det nu altså for mig.

Der findes utroligt mange meninger om hvad der er den rigtige måde. Hvad der er tilladt og hvad der ikke er. Vi kan alle tolke på hvad end for en information vi læser, og som andre har fortolket for os, eller vi kan forsøge at få en offentlig myndighed til at godkende hvad end for en vej vi tager.

Dengang jeg flyttede ud i teltet, fra en lejlighed i København, fandt jeg hurtigt ud af at der findes mennesker med ondt i bagdelen, anmelder-linjen på speed-dial og meget lidt lyst til dialog.

Det har jeg taget konsekvensen af, efter at jeg har haft besøg af diverse kontrollerende enheder, jeg har talt i telefon med både den ene og anden, jeg har haft uanmeldt besøg af skorstensfejer, renovations-et-eller-andet og andre lignende.

Alt sammen blev afsluttet på fredelig vis, med dialog, og derfor var min første tanke da også at kontakte borgerservice og finde en fredelig løsning da jeg flyttede over i min bil – og det lykkedes til fulde.

Jeg har en idé om at med hensyn, omtanke og behøring omtanke for natur, mennesker og det sted man er, da kommer jeg længst. Jeg har derfor en række ting jeg forsøger at parkere og leve efter, når jeg parkerer rundt omkring på de dejligste #freespots – du kan læse mere her!

Kh Ayo.