Knudshoved – det gamle færgeleje

Slipshavn Nyborg

I aftes trillede jeg lidt rundt, kunne ikke helt beslutte mig for et sted til natten, men endte med at køre ud til DSB’s kursuscenter.

Der holdt dog en del biler, så i stedet kørte jeg lidt tilbage, og drejede ind ad den lille grusvej der fører om til Knudshoved færgeleje. Knudshoved færgeleje blev grundlagt i 1957, og var i aktivitet indtil 1998 hvor Storebæltsbroen åbnede.

I dag er der blot en meget bumlet grusvej, med ret store huller ud til færgelejerne. Til gengæld, for den bunlede tur, er der næsten altid mennesketomt. I dag var ingen undtagelse, de eneste andre, var to dykkere på vej i vandet og en fisker i gang med at pakke sammen, ude på kajen længst væk.

Et stort fredet område

Storebæltsbro set fra Knudshoved

Stedet er dog et yndet mål, for dykkere, da vraget af skibet Henrik Wegner ligger her. Ellers er her meget stille. Selv støjen fra motorvejen virker afdæmpet, og den kan ellers nok være slem i Nyborg syntes jeg.

Jeg brugte en lille halv time på at fjerne affald, der er desværre stadig rigtig meget, og det ser ud til at de lokale pizzabudes stamkunder, holder af stedet her. Ærgerligt de ikke tager det med sig, når de går igen.

Slipshavn

Slipshavn og Knudshoved er i dag et stort fredet område, man kan dog stadig fornemme tidens tand i området, der i jægerstenalderen var et lavvandet havområde med få moræneholme. Siden skete en landhævning, og i dag er der skabt en mængde små srandsøer i området. Det er et meget smukt område, med et rigt fugle-og dyreliv.

Jeg håbede, at vågne op til solopgangen, med kig ud over Storebæltsbroen, det blev der dog ikke noget af, for da jeg vågnede, var det til regnvejr og gyngende Bertha i den tiltagende vind.

Knudshoved Nyborg vanlife

Solen fandt dog vej, gennem skyerne, og støjen tog til i takt med at Danmark vågnede op til endnu en dag.

Jeg husker stadig, når jeg som barn var med i landroveren, og det at komme til Næstved, og siden indre København, var en dagsrejse.

Det er vildt, at tænke på, at det faktisk ikke er længere tid siden end det ér, at Storebæltsbroen kom til og bandt landsdelene endnu mere sammen, end de allerede var.

Har du været ved de gamle færgelejer, efter at Storebæltsbroen åbnede for mere end tyve år siden?

Forrige indlæg Næste indlæg

5 Kommentarer

  • Reply Jette Eskildsen 24. september 2020 at 14:12

    Nej det har jeg ikke, men husker tydelig færgerne, og især en tur tilbage i 1994.
    Vi triller afsted en søndag – manden skulle på kursus, vi ankommer for at finde ud af at en færge er sat ud, der var ekstra kø pga Rolling Stones koncert og et veteran flystævne i Jylland var slut, det blev en lang eftermiddag /aften inden vi rundede Birkerød med et barn på 2 år på bagsædet, nærmest uden mad og drikke. Kh Jette

  • Reply Merete Olsen 1. november 2020 at 11:06

    Når vi kører over til mine svigerforældre som bor i Bogense og hjem igen , holder vi altid pause der .. Der er god mulighed for tømning af vores toilet i Cv vognen og dejlige gå ture med vores 2 små hunde … Et fantastisk sted især ved det gamle færge leje .. Stilhed og dejlig natur , men ja folk er nogle svin .. Især her i mundbind tiden … sørgelig opdragelse af folket generelt ..

    • Reply Ayo Hansen 28. december 2020 at 16:28

      Åh kan virkelig godt forstå I lige tager et stop der på vejen, området er så fint og et besøg værd. Jeg plejer at have en affaldspose og et par handsker, eller min gribetang, med mig, så kan jeg da gøre lidt for at fjerne noget affald 🙂

  • Reply Elisabeth 9. november 2020 at 13:06

    Hej
    Ja vi har overnattet 2 gange ved det gamle færgeleje i vores T4, det er rigtig hyggeligt og sikke et view 🙂 begge gange har vi også hilst på dykkere 🙂
    Hvad er det for en markise du har på bilen ?

  • Skriv en kommentar