I omkring en uge har der været diset, fyldt med fuglefløjt og gåseskrig ude, alt imens brændeovnen varmer inden døre, den kræver blot en enkelt brændeknude i ny og næ for at holde sig i gang. Livet former sig, rutiner findes, roen sænker sig. Morgenmaden bliver indtaget lidt sent, når maven siger det er tid, gerne med fødderne tæt ved varmen og Cohen i ørerne. Stille morgener er fantastiske. Tid <3
Jeg elsker at være her. Hjemme. Lytte til teltets lyde, dyrenes lyde. Vandet. Vinden. Træerne. Det hele! Derfor er det også lidt svært når en mail tikker ind, at der er post at afhente og lidt at afsende, så må jeg tage mig lidt sammen, hoppe i bilen og få hentet, sendt og brugt lidt effektivt internet i samme ombæring. Jeg kan ikke ret godt med bylivet. Mere. Så jeg er hurtigt væk igen.
I dag tittede solen frem, sidst på eftermiddagen og nærmest kun lige for at gå ned. Det var vidunderligt at gense solen ude over søen.I morgen kommer teenagerne, vi har store planer – mere om det senere. Måske. Hvis det går som vi håber på!
Ingen kommentarer