Fantastiske Fyn med de vidunderlige øer

Fantastiske Fyn med de vidunderlige øer

11/08/2020 2 Af Ayo Hansen

Der er så meget at se, så mange skønne steder at opleve, uanset hvor mange gange jeg kommer der så er der altid noget nyt at finde.

Da jeg havde sat min søn af, ved kollegiet, fået mig et bad og vasket en maskinefuld tøj, fandt vi noget mad før jeg trillede afsted mod Munkebo, der er nemlig flere dejlige spots at finde.

Jeg nåede frem sidst søndag aften, stillede et lånt tørrestativ ud og fik tørret noget tøj. En halvanden times tid senere begyndte der er at strømme unge mennesker til, med bajere under den ene arm og musik under den anden kunne jeg godt se hvor det bar hen, så i stedet for at blive generet af deres glade stemning pakkede jeg sammen og kørte gennem Kerteminde og videre til Nyborg.

Ude på den gamle færgehavn fandt jeg et nogenlunde plant sted at holde, og imens solen gik ned lavede jeg mad og nød udsigten – sikke en dejlig afslutning, på en vidunderlig dag.

Morgenen efter vågnede jeg tidligt, til lyden af bølgernes skvulpen og udsigt til fiskeren der røgtede garn. Dejligt stemningsfyldt lige at nyde den slags, til en kop kaffe, før jeg trillede afsted for at få ordnet lidt småting før jeg kørte til stranden for at bruge lidt af dagen dér, imens jeg ventede på at mekanikeren skulle ringe at den lille bil var færdig. Det gjorde han lidt over middag, jeg pakkede sammen, trillede bilen mod Odense, havde lidt overskudstid og besøgte en genbrug, hvor der skete lidt trælse ting, før jeg hentede min søn, så han kunne køre den lille bil hjem.

Da vi havde fået betalt, og sikret os at alt var godt, trillede han mod vest og jeg mod syd. Nede omkring Saltofte, ikke langt fra Assens, er der en smuk strand, med et perfekt sted til en enkelt overnatning. Vejen deler sig i to, de fleste kører mod venstre, da der mod højre er meget bumlet – til gengæld er der næsten mennesketomt, så lige noget for mig. Jeg fandt et fantastisk sted at holde, skygge til #Berthathevan og strandliv til mig.

Et par timere senere faldt jeg i snak med et par lokale, de viste mig et endnu bedre og mere privat sted at holde – tilmed så der var skygge til et godt stykke op ad formiddagen. Sikke en luksus at blive taget imod på den måde. Vi drak et par kolde øl, så solnedgangen og sludrede om løst og fast – herunder om den tange og ø vi kunne se i horisonten, det viste sig at være lille fine Bågø, og i samme øjeblik jeg havde googlet, og fundet ud af at de har gratis overfart med invalidekort besluttede jeg mig for at ringe og høre om der var plads til at komme over.

I dag, tirsdag, da jeg stod op, ringede jeg og talte med en venlig mand fra færgen, der var plads ombord klokken 10 – så jeg fik pakket sammen, lidt hurtigere end først planlagt, og kørte afsted mod Assens. Fik provianteret lidt i Rema 1000 før jeg nåede havnen, og så var jeg ellers klar til endnu et lille Ø-eventyr.

Overfarten tager cirka en halv time, da der var en del gående med blev jeg i bilen undervejs, jeg var dog lige ved at få et chok da en ville have betaling for overfarten – han var ikke lige opmærksom på mit handicapkort i bilens forrude, men det blev løst på fineste vis og da jeg kørte fra borde, trillede jeg ud mod Bågø Nor. Her er der en tange, Egholm, som jeg gerne ville nå at se før middagsheden, tog alt for meget til.

Så smukt et område, her er hyggeligt og rart, de lokale hilser hver gang de passerer én, der er små vejboder, lam og svin fra Øens eget lille slagteri og så er her et Naturcenter, placeret i Øens gamle skole. Mod syd ligger de gamle fiskerhuse, hvor fiskerne boede og havde deres stejleplads på strandengen. I modsat retning er der en langdysse fra bondestenalderen, og mod øst en tørlagt gammelmose, hvor man helt op til 2. verdenskrig gravede tørv, i dag er den drænet og omdannet til landbrugsjord.

I 1901 var her over 200 indbyggere, i 2017 var blot 24 fastboende på øen, og her er både en meget smuk kirke, fra 1860, og et russisk ortodokst kloster. Klosteret blev etableret i 2012. I et hus, nær klosteret, har nonnen Ambrosija et feriested med værelser til pilgrimme og gæster, der overvejende kommer fra Rusland og andre tidligere sovjetlande.

I tidligere tider var de fleste småøer fæstebønder, og selvom godserne allerede i begyndelsen af 1800-tallet begyndte at sælge jorden fra, skete det ikke på Baagø. Wedellsborg stod fast på ikke at sælge ud, og først i 1916 opnåede øen “selvstændighed”, og befolkningen blev selvejere i stedet for godsejer-slaver”.

Bogø er rigt, i strandengene kan man finde flere slags spiselige planter – naturens spisekammer har i dén grad åbent – så der kan findes f.eks. engelsk græs, blåhat, strandkål og strandmalurt.

Bågø er få meter over havet, her er fladt og rart at komme omkring, og jeg har nu fået provianteret i lokale vejboder, lavet kartoffelsalat og majskolber og venter nu bare på at se om solnedgangen er lige så smuk her som den var ved Saltofte i går 

Eftermiddagen har jeg brugt her, i skyggen fra Bertha, i fuld gang med at skrive på en af flere artikler – det glæder jeg mig til at vise jer 

Har du været på Bogø? 