Fra ude i naturen

Til Home is where I park…

Den seneste tid, ja faktisk lige siden jeg begyndte at skrive om min drøm om en autocamper, har jeg med mellemrum fået spørgsmål, beskeder og kommentarer om hvorfor jeg ikke er tro mod mit ”tema” – nemlig ude i naturen. I starten forsøgte jeg at svare, på det, forklare hvordan tilværelsen ændrede sig for præcis ét år og én dag siden, da min invalidebil blev havareret og jeg pludselig stod med dårlige lunger, ingen bil og et liv, i telt, langt ude i skoven og over til at jeg brugte hver en sparekrone på at lease bil, imedens kommunen holdt mig hen med ingenting og indtil nu hvor sagen stadig er i ankestyrelsen – uden en afgørelse.

I starten af vinteren stod det klart for mig, jeg var nødt til at gøre noget andet, og jeg stablede indsamlingen på benene og levede så sparsommeligt som jeg overhovedet kunne, for at kunne købe damebilen for en måned siden. Og det har sq ikke været hverken candyfloss eller røde roser der har præget denne vinter, men jeg kan love jer, det er hver en anstrengelse værd at kunne køre ud i landskabet og kigge på noget af den smukke natur jeg holder så meget af – min livskvalitet er højnet millioner af gange 🚐💨

Og for det store flertal var forklaringen heldigvis nok, den var plausibel, gav mening og skabte en vis forståelse for mine dramatisk ændrede livsvilkår. For andre… ja, så var det åbenbart en form for startskud til at fortælle mig hvor galt på den jeg var, og er. For hvordan kan jeg dog bruge ude i naturen, som navn til min side, når jeg nu pludselig er blevet sådan én på hjul, miljøsvin, utro mod egne holdninger og jeg skal gi dig skal jeg.

Jeg kan se på mine tal, omme bagved, og på mængden af følgere, beskeder og spørgsmål at det var på tide at ændre noget – før jeg bliver tvær og træt over trælse beskeder – for det er åbenbart helt forkasteligt, at jeg holder fast i navnet, ude i naturen, når nu jeg for en stund bor i et lånt hus og er kommet på hjul. Jeg er træt af at forklare og så er det da bare heldigt at jeg er så gode venner med facebook at de gerne lader mig skifte navn til noget, jeg håber, er lidt mere retvisende for alle – om end det stadig kommer til at foregår en del ude i naturen 🌿

Jer der følger med, på instagram, har måske lagt mærke til det, navnet er skiftet lidt frem og tilbage, jeg har ikke kunnet beslutte mig, men en dag, her i det lille fine hus, sad vi om bordet og talte om det – og nu er navnet blevet til Home is where I park – også på facebook . For jeg har en nomadesjæl i mig, og nu har jeg også en skøn lille van, jeg skal leve livet i, så længe det giver mening og er godt og sjovt. Tak fordi I hænger på 🚐💨

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar