Livet i en corona tid

For et par timer siden, ved 01:00 tiden, vågnede den ældste, han havde hovedpine, kunne ikke sove, og jeg stod op for at hjælper med at lede, efter hovedpinepillerne – og endte med at finde en pakke ude i bilen. Der gik en god halv time og han sov igen. Jeg er stadig vågen, og nu er klokken 03:15. Totalt irrelevant information, totalt irrelevant billede. Men jeg drømmer om god iskaffe på en solskinsdag. Overvejer at stå op. Spiser et stykke chokolade. Læser nyheder. Dropper det hurtigt, samme som tidligere, intet andet nyt end tal der ændres i takt med at dagene går. Kigger på stjernerne, men er for træt til at fokusere. Overvejer at lave pandekager. Kommer i tanke om at mælken er brugt og bliver liggende. Måske jeg skal se en film? Eller høre en lydbog? Eller bare ligge og fantasere om alle de mange steder jeg gerne vil se ude i verden. Hvis altså corona tager en slapper og jeg ikke længere risikerer at dø, af en tur i brugsen. Verden på hovedet. Danmarks rigeste, milliardær, der ikke gider betale husleje. Hvad fanden sker der for det? Og mennesker, med liv (og vel også helbred, eller måske har de bare råd til at betale sig til en læge..?) på det tørre der debatterer prisen på et liv. Hvad. Fanden. Foregår. Der.? Sygt at man kan diskutere økonomi over mennesker. Liv. Rigtigt levende mennesker. Og tankevækkende den slags (altid?) kommer fra dem der har langt mere end rigeligt, og egentlig, burde jeg nok bare forsøge at sove igen? Godnat blev der sagt.

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar