Mandag

Mandag er sådan en dag mange hader, måske fordi den minder dem om hvor mange dage de nu skal bruge i hamsterhjulet, før det igen er weekend så de kan ’slappe’ af med familien. Dødtrætte i krop og sind fra ugens hamster-maraton, ditto trætte og ofte stressede børn. Weekendens insta-idyl er helt klart hjemme!
Jeg har aldrig helt forstået det, hver mandag flyder de sociale medier igen over af mandagstrætte-weekendhungrende mennesker. Hvorfor?

Jeg forstår ikke at man bliver ved med at gøre noget der ikke gør en glad. Tilfreds. Igen og igen. Uge efter uge. Måned efter måned. År efter år.

Hvorfor jage hamsterhjulet frem for hverdags-lykken? Jeg forstår virkelig godt det kan være vanskeligt at sige fra, over for det som de fleste betragter som norm, men overvej det lidt – måske er mandagen slet ikke det som er slemt, måske er det hamsterhjulet der er den virkelige synder, og har du i virkeligheden lyst til at give mandags-hadet videre til dine børn, de næste generationer og på samme tid gå glip af din hverdags-lykke, eller er det på tide at gøre op med det du gør, og ikke mindst hvorfor du gør det? Måske er mandag helt rigtig for dig, og så er alt jo godt, men er du én af de mange mandags-hadere så ja… overvej det måske en gang.

Tænk sig, de fleste mennesker bruger 5 dage om ugen på at drømme om de 2 resterende dage… så er der sq da noget galt er der ikke?

Jeg arbejder på det liv jeg ikke drømmer om ferie fra <3 Hvad arbejder du på?

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar