Miljøbevidst vanlife

Når man flytter ind i sin bil, eller i en anden form for tiny home, ændrer hverdagen sig. Markant. Rutiner ændres, og man tror måske, at man har regnet det hele ud, og så ændres det hele gerne igen, og tankerne kredser måske om hvorvidt et miljøbevidst vanlife er muligt.

Det at tage bad, ændres fra at indeholde bruser, varmt vand og sæbe, til oftere at bestå af svømmeture i nærmeste sø, truckervask på offentlige toiletter, til at besøg, hos venner og bekendte, også indebærer et ”kan jeg lige låne dit bad?”. Der er heldigvis så mange fordele, ved livet i en bil at ulemperne bliver overkommelige. #Vanlife, i sig selv, er nok ikke specielt miljørigtigt, men der er ting som ofte følger med, der gør det til et mere miljørigtigt valg, end da jeg boede i en lejlighed i byen.

Bevidstheden, om mit forbrug, er eksploderet. Og jeg troede jo faktisk, at jeg var meget bevidst. Også da jeg boede i telt. Det er gået op for mig, efter jeg flyttede fra lejligheden i København, hvor lidt vand jeg egentlig behøver hver dag. Og at, når man kun har en lille 30 liters vanddunk ombord, og i øvrigt helst vil undgå at skulle fylde den, bliver man helt automatisk bevidst, om hvor meget vand der bruges. Og spildes! Opvasken bliver (mindst!) lige så ren i en balje der er halvt fyldt, som i en der er fuld.

Miljøbevidst vanlife – er det muligt?

Med mindre plads, er der bare mindre forbrug, jeg spiser der hvor jeg er, og gerne det de lokale spiser, da det er en stor del af oplevelsen ved mit #vanlifeDer er, hvis du spørger mig, stor forskel på at bo i sin bil, leve der fuldtid og på at køre på ferie, weekend og #hverdagseventyr i den. Ingen af delene er mere rigtige end det andet, der er bare stor forskel. Før jeg flyttede i telt, og stadig boede i lejlighed (og før det i hus), kørte jeg (og vi) indimellem på tur, enkelte dage, weekends og flere uger ad gangen. Det var noget helt andet. Og dengang viste jeg det ikke frem, som jeg gør nu.

Min bevidsthed har ændret sig. Jeg havde altid et hjem, med fire faste vægge, at køre til. Det har jeg ikke længere. Når Bertha går i stykker, er det mit hjem der går i stykker. Det er ikke bare bilen der bryder sammen. Det er min base der gør det. Jeg tænker derfor også mere over, hvad det er jeg viser, på sociale medier, hvad signal sender det og er der noget jeg kan være med til at forbedre, eller ændre, qua det jeg poster om #vanlife ?
Selvom jeg er bevidst om, hvad det er jeg deler på SoMe, håber jeg alligevel at virkeligheden, det autentiske liv, skinner gennem de glitrede billeder, som ind imellem sniger sig ind, og som altså alene er fragmenter og øjeblikke af et helt liv levet, med alt hvad dette indebærer. Så lad dig ikke forblænde af Instagrams smukke billeder, jagt i stedet livet oftere end det perfekte billede ❤

Er du miljøbevidst i din hverdag?

Kh Ayo

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar