Delle

Det her år har været lidt af en lort, på ret så mange måder, bare overvej #corona. Heldigvis, har det også været året med en masse ting at fejre, masser af succeser og det er sørme også året, hvor det endelig lykkedes mig at få deller!
Jeg véd godt, at de fleste (måske, specielt kvinder?) ikke jubler over den slags, men det gør jeg altså! Det er vanvittigt svært at tage på, for mig, og jeg har været undervægtig indtil for et lille års tid siden. Og nu har jeg altså spist mig til et ret solidt BMI – faktisk sådan et, at selv en lungemediciner vil være tilfreds med 😅

Jeg opdagede det i dag, da jeg stod foran det her mægtigt store spejl, i et mægtigt dejligt baderum på en skøn campingplads, nemlig Frigård Camping, hvor jeg besøgte Ann Karina & Bjarne fra Fantastiske Ferier, og jeg har fejret det lige siden – først med pomfritter og siden kage.

Min krop er fyldt med ar, fra operationer og kejsersnit, tegninger jeg har fortrudt, stikmærker fra medicin, cellulitis, modermærker og nu har den også en delle – som har taget sin ven med – og jeg elsker sq det alt sammen, for min krop er sej, den har udholdt, overlevet og klaret ganske mange strabadser – og nu har den endelig, efter fyrre år, besluttet sig for at det var på tide med en delle også!

Hurra for kroppen – jeg håber at du også er glad for din!

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar