Ind imellem bliver jeg spurgt om de der teenagere… hvem er de? Hvorfor er de?… de er mine børn… de unge voksne…
og så bliver jeg spurgt om, hvorfor jeg ikke skriver mere, om dem, end jeg gør. Mine børn er selvstændige individer, de har ikke valgt at dele ud af deres liv, heller ikke selvom deres mor har. Det er den altoverskyggende grund. Så jeg deler altså ikke, uden at de er med på det, selvom jeg sådan set godt kunne lave hyldester til deres fantastiskhed på mere end daglig basis. Bare fordi. Og fordi, de er seje, gode, empatiske, kærlige, rummelige og hårdtarbejdende unge mennesker med mål, planer og drømme for livet.
Og de er noget helt specielt. Fordi de er dem. Fordi vi har det med i fælles-baggagen som vi har. Fordi den ene har fuld plade på #tourette, and then some, og den anden er der altid for at støtte og bakke op 
Selvom jeg ikke skriver om det, så er mine børn en kæmpestor del af mit liv, og jeg af deres, og vi bruger heldigvis mange timer, dage, uger og måneder sammen. Og det er jo sådan det også er, det her internet, vi kan vise præcis hvad vi vil, redigere os selv til ukendelighed, fjerne de dele vi ikke bryder os om, vise et candyfloss glansbillede eller vi kan bare vise små fragmenter fra livet. Og det er hvad jeg gør. Små brudstykker som slet ikke dækker alt, men som alligevel viser (håber jeg) at jeg er et rigtigt levende menneske, med følelser, op-og nedture og et liv der leves
Ingen kommentarer