Polen

polen natur outdoor rejse roadtrip vanlife

Jeg ved ikke hvad det er. Med Polen og mig. Vi har rejst der flere gange. Kørt ind i landet, lidt til venstre, lidt til højre. Og vi har elsket det. Hver gang!

Jeg er ret så fascineret af Polen, det er ét af de mest undervurderede lande, i Europa, hvis du spørger mig. Mine børn og jeg har haft mange fornøjelige ture og ferier dér.

I Polen, er der flere steder jeg gerne vil se, og gense, når turen igen går den vej – på vej mod Mongoliet. Warszawa, Krakow, Stettin, blot for at nævne få af byerne jeg holder af. Én anden ting er Giewont. Giewont er en del af Tatrabjergene, og i området er der flere nationalparker. Nå ja, det højeste af Giewont bjergene er under 2000 meter over havets overflade = det burde gå som smurt, selv med luften 😍

Biebrza, med sumpdalen Narew, Europas eneste indlandsdelta, der set fra oven ligner en løs fletning. Der er kun én anden flod som denne i verden: Okawango-Floden i Afrika. Tænk sig, at vi har den slags, lige her i Europa – det er da vidunderligt! ❤

Polen har med sine 23 nationalparker nærmest alt

Warszawa

Bjerge, skove, bisonokser, et rigt fugle- og dyreliv, elge, brune bjørne, hav, søer, kalkklipper, vilde heste og vandrende klitter. Polen er også hjemsted for Europas længste, uregulerede, flod Wisla.

Og så er Zywkowo Bociania Wies hjemsted for over 200 storke – Polen er fantastisk, mangfoldig og lokalbefolkningen har jeg aldrig oplevet som andet end venlige, gæstfrie, hjælpsomme og imødekommende.

Og når jeg er blevet træt, ovenpå alt den smukke natur, så er et besøg ved Wieliczka saltminernes spa et besøg værd – åh hvor jeg dog glæder mig ubeskriveligt til et gensyn ❤

– har du ikke allerede gættet det, så lider jeg ret så meget af udlængsel!
Har du mon rejst i Polen? 😃

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar