
Bliver jeg aldrig, rigtigt, eller sådan for alvor
Det har været en barsk vinter for mig, storbyen gør mig alt andet end godt, jeg er ikke storbymenneske, jagten på noget andet er for længst gået ind – det har dog vist sig vanskeligere end jeg ventede…
Jeg leder, søger, skriver, ringer og mailer rundt i noget der føles som uendeligheder af tid – hvilket det slet ikke er, jeg er først for alvor gået i gang med at søge for et par måneder siden, det er blot min tålmodighed der prøves for tiden.

Og så må jeg nok se i øjnene at jeg er kræsen, selektiv og drømmer om noget lidt andet end de fleste … for jeg drømmer om skæve vægge, kakkelovne, brændekomfurer fra Morsø, Madam blå, skovhaver og natur lige uden for vinduerne <3
Jeg drømmer om heste som jyderne, her på Høgdal, om tid, rum og kærlighed. Jeg drømmer… og jeg gør det meget <3

Ingen kommentarer