
Sne kan være en stor befrielse
Jeg tror man skal ha prøvet det, for helt at forstå, hvor befriende det kan være, når sne en falder så tungt, at man til sidst er sneet inde og afskåret fra resten af verden.
Når du opdager, at der ikke er andet at gøre end at acceptere, da er alt så meget lettere. Naturen sejrer. Altid!
Jeg har været sneet inde en del gange, som barn både hjemme og hos mine morforældre, senere som voksen og i dag er det næsten noget jeg ser frem til med længsel.
Sne er skønt.
Når sneen rammer, glædes jeg, alt dækkes af denne så fredfyldte hvide dyne, lydene blødgøres, de knitrende trin, dyresporene og den nødvendige opmærksomhed mod det ofte spejlglatte føre gør, at sanserne skærpes og når sanserne skærpes sker der ting i vores indre som gør os bløde, formelige og rummelige.

Vi har brug for den slags i vores alt for hurtige verden, synes jeg.

Ingen kommentarer