At rejse kan ændre dit liv

Jeg er altid klar til at rejse. Altid!

Mine venner griner når jeg igen siger, ”det er alt for længe siden jeg var nogen steder” .

Cypern Cyprus

At rejse er meningsfuldt, lærerigt, sjovt og berigende, især når vi tør slippe tøjlerne for en stund, og lade os føre med af hvad end vi oplever på turen. Det kan ændre dit liv.

Jeg har øvet mig i netop dette, i efterhånden ganske mange år. Fra jeg var ganske lille ”pendlede” jeg mellem Grækenland og Danmark, da halvdelen af min familie bor i Piraeus og vi kommer derfra.

Som barn og ung var jeg meget optaget af at kontrollere alt en ekstra gang. Og så én gang til. Jeg havde lange lister med alt det jeg skulle huske, og med alt det jeg gerne ville se og opleve.

I dag rejser jeg med formålet om at være fri, at gøre en forskel og at rejsen i sig selv er målet og at jeg intet skal nå, udover det jeg altså når

Da jeg blev ældre, og selv fik børn, ændrede mit liv sig. Jeg opdagede at den langsomme rejse virkelig kan noget. At det kan ændre dit liv. At det at rejse uden en egentlig plan er noget helt særligt. Og at alle listerne slet ikke er helt så nødvendige som jeg måske engang troede. Selvom jeg altså stadig holder af dem – du finder mine lister, også kaldet guides, her!

I dag er noget af det første jeg gør, at lægge telefonen fra mig. Den er lidt af en tidsrøver, den distraherer konstant fra den menneskelige relation med sine notifikationer fra sociale medier, sms’er, emails og ting der stort set altid godt kan vente til et andet tidspunkt.

skov forest outdooe

På rejser er det derfor i stedet et kamera jeg har i hånden, det kan fange lidt af alle de indtryk jeg holder så meget af – uden at forstyrre mig i min færden med sin indtrængende tiggeri om at jeg lige skal kigge en gang. Bare en enkelt gang…

Jeg vil forstå det jeg oplever, lære af det og udforske det ukendte

Da jeg først fik lært at fokusere på nuet, og dem omkring mig, blev det en ting jeg siden er vendt tilbage til. Uanset om det har været på rejser eller under mine ture rundt i Danmark.

Jeg vil opleve med alle mine sanser, og det kan jeg bedst gøre når jeg ikke distraheres af f.eks. telefonen og i stedet er til stede lige nu og her.

Det at kunne slippe stressen, ideen om altid at skulle nå mere, har givet mig helt unikke og særlige oplevelser, uanset om det har været i Danmark eller i udlandet.

At kunne slippe planlægningen kan ændre dit liv

mad tunesien arabisk food

Jeg har for eksempel spist morgenmad med hjemløse, været til te-selskab hos en ældre engelsk dame på Cypern og jeg har siddet på gulvet og spist med hænderne hos de tunesiske familier jeg har mødt på min vej.

Jeg har været nødt til at købe latterlige små dimser, alene for at få mit barn med ud af butikken i Egypten, efter indehaveren var løbet afsted med ham på armen i det ene sekund jeg kiggede den anden vej. Og jeg har spist det dejligste huevos rancheros på gaden i Mexico.

Jeg har fået serveret insekter, græshopper og larver, som de fineste delikatesser, jeg har danset med en flok børn på en smal gade og jeg har siddet klemt sammen på ladet af en bil med mange andre, høns og varer i store bunker, og det var mit livs skønneste køretur.

Du kan planlægge alt det du vil, men i sidste ende afgør livet hvad der sker, og hvornår

Hop ud i det, lad tilfældet råde og oplev de helt særlige, unikke opleveler verden har at byde på.

Har du en særligt dejlig rejse, og har lyst til at dele den med os andre, så skriv endelig en kommentar herunder.

Rigtig god rejse.

Kh Ayo

Forrige indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Reply Pia K. Hansen 15. januar 2021 at 13:46

    Hej, for mig er det at “rejse” flere forskellige ting. F.eks “rejser” jeg mentalt hver morgen, når jeg meget tidligt, (mellem 4 og 6), lister ud med en kop varm the, og bare nyder at dagen vågner, elsker at tænke gode tanker eller slet ikke tænke overhovedet! Det virker altid positivt, og de dage, hvor jeg ikke har det frirum, bliver resten af dagen måske ikke dårlige men anderledes. Pia

    • Reply Ayo Hansen 17. januar 2021 at 15:09

      Kære Pia, du har da fuldstændigt ret, at rejse kan foregå på så mange forskellige måder. Være lige der hvor vi er, på den anden side af jorden eller det kan være i tankerne. Uanset hvordan du vælger at rejse i dit liv, da håber jeg det gør dig glad. Kh Ayo

    Skriv en kommentar