Top

Home is where I park

  >  alt det andet   >  Brok brok brok

Hvorfor går flere automatisk ud fra at jeg ikke har undersøgt hvad jeg kan og må gøre? Hvorfor skal man partout indtage den negative position som det første i stedet for at forholde sig til at der er mere bag end de fragmenter af mit liv jeg viser her? Hvorfor ikke tænke ej hvor fedt, godt for hende at hun finder en vej, også selvom det måske er en anden end andre vælger?

Jeg har ikke valgt at blive syg, eller at være afhængig af bil, eller at jeg ikke kan arbejde – jeg savner at arbejde, at hverdagen betyder noget mere, at weekenderne er særlige, jeg savner at cykle gennem skovens skygge og mærke det flagrende hår mod ryggen, og jeg har alligevel valgt at få det bedste ud af det jeg har og det jeg kan. Også selvom mine midler er små, at udsigten alene er dårligere, kommunen har afvist en ny invalidebil og taget mine forsikringspenge for den færdigbetalte gamle, så har jeg stadig tænkt mig at få det bedste ud af det – og det gør jeg så ved at spare flere penge sammen og løse mine udfordringer billigst muligt i mellemværende periode – fordi jeg prøver på at skabe en langsigtet holdbar løsning for mig. For at være fri af systemet, udover sygehuset. Fordi det er vigtigt.

Og hvis man ikke kan deale med at jeg vælger alternative løsninger, for at undgå at ende i en lejlighed med udsigt til hvide vægge, ja så er det altså bare ikke herinde man skal følge med. Og ja, min lunte er (blevet) ret kort i forhold til negative indvendinger. Jeg gør hvad der skal til, i et system der tilsyneladende ikke virker, medmindre man altså er afklaret med at opgive sin frihed – og det er jeg ikke klar til. Lev med det eller drop at følge med – det er meget simpelt og jeg er efterhånden færdig med at være holdestation for mennesker uden ret meget mere udsigt end til egen næsetip – og formentlig også mennesker med deres på det rene, fed pensionsopsparing, betalte bil(er) i garagen og et vellønnet job. Godt for jer – og det mener jeg virkelig – men ikke alle er dér, og vi må gerne være her OG forsøge at leve bedst muligt. Også på trods 🌿

Billedet er én af efterhånden ret mange nederen af slagsen, en kommentar fra Instagram, og er det her i retning af hvad man tænker ja så bør man virkelig finde vej ud her fra – eller sige til for så hjælper jeg gerne en ud!

Min søn, som er over 18 år, bor på skolehjem ifb med sin uddannelse, det er stort set som et kollegie og det betaler han for på lige fod med alle andre der bor der. Indtil 1 januar i år kunne eleverne ikke være på skolehjemmet i weekender og ferier, det betød at hver fredag og hver søndag havde han udgift til at rejse hjem – og det har jeg tilladt mig at undre mig over – for når man nu betaler leje for eget værelse, med adgang til køkken, og oveni har gennemsnitligt 4 weekender pr måned + ferier man skal rejse hjem i, ja så er det altså en ret dyr omgang på en SU eller elevløn (udgift til skolehjem og transport næsten 5000 kr pr måned). Det er nu ændret og har givet en besparelse på 2800 kr pr måned. Tak for det!

PS: Jeg brokker mig hvis jeg har behov for det. Det er mine ord der fylder her på siden og heldigvis er der ikke tvangsindlæggelse til at følge med – det betyder i praksis at jeg brokker mig hvis det passer mig. Jeg tager meget gerne gode råd og saglig begrundet kritik til mig, men hvis det du leverer er at “det må du ikke” uden i øvrigt at begrunde det, ja så gider jeg faktisk ikke høre om det. Men vil du forklare hvorfor du mener noget er forbudt, vedhæfter et link eller lignende, så jeg har en chance for at vide hvad du taler om, ja så er det da så velkomment 🍀
Og en ting, uden kompromis, du skal bare aldrig blande mine børn ind i noget negativt – nogensinde! – uden at du kender dem eller os, for det er på ingen måder i orden da mine – i øvrigt voksne! – børn netop ikke figurerer herinde (af selvsamme årsag – folk kan få ondt i røven over alt i den her verden)🌿

Nu tilbage til pakning og bil-kiggeri!

Livet i en campervan! Inspirator, foredragsholder & kogebogsforfatter til Den Sultne Rejsende - omnia kogebogen. Jeg er altid på jagt efter nye eventyr i hverdagen, i mit liv som digital nomade på rejse med en iværksætter-drøm og uendelige eventyr som mål. Tak fordi du er her, velkommen til :) Kh Ayo

post a comment