kransekage omnia ovn den sultne rejsende kogebog

Kransekage – Den Sultne Rejsende

Om et øjeblik er det nytår, og hvad er mere oplagt, at lave i Omnia ovnen end kransekage? Det er også i det nye år min kogebog Den Sultne Rejsende kommer på gaden, den kan indtil 1. janaur 2021 forudbestilles til reduceret pris via linket her.

Du skal bruge:
  • 175 g flormelis
  • 2 bægre æggehvider
  • 375 g marcipan

Rør flormelis og æggehvide sammen, tilføj marcipanen lidt ad gangen og ælt det til du har en jævn masse.

Form kransekage, med hænderne eller brug en sprøjtepose, og lad dem tørre lidt ud, før du kan forfine dem med lidt vand på hænderne.

I en almindelig ovn bager jeg dem ved 220 grader i 6-8 minutter. I omnia ovnen – alt afhængig af om du er ude, inde, har læ eller ej, og hvad for et blus du bruger, skal du justere tiden. Jeg har brugt trangia med gas, skruet op til cirka trekvart effekt, og givet dem små 10 minutter.

Når kransekage er færdig lader du den køle helt af før end du pynter den med en glasur rørt op af flormelis, lidt vand og pasteuriseret æggehvide.

Og som det sikkert anes, jeg er ingen mester i at bruge en sprøjtepose, men det skal nu ikke afholde mig fra kransekage og i at ønske jer alle et rigtig godt nytår 🙂

Du kan finde flere opskrifter her eller besøge den Danske Omnia gruppe på Facebook her.

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar