vanlife, vanlifedanmark, homeiswhereiparkdk

I mange år drømte jeg. Nu lever jeg i stedet

I mange år drømte jeg; om alt det jeg gerne ville gøre, opleve og se. Åh hvor jeg dog drømte! Inderligt, dybt og længe. Jeg havde alt for travlt, med jobbet, og med at finansiere idéen om nærmest overnaturlige super-power-kvinder, der skal passe både job, familie, hus, venner og også helst skal ligne en glittet ‘Alt for damerne’ forside imens vi gør det. Der skulle alvorlig sygdom, og en skilsmisse, til, før jeg vågnede op. For alvor. Og sagde fra. Jeg opdagede, endelig, at det er okay, aktivt, at fravælge ovenstående. At jeg godt må tænke selv. Og dermed også vælge selv. At denne tid i historien kan noget, og at det heldigvis indeholder mere end bare at være krænket. I dag, da jeg vågnede, sloges tågen og solen om dagslyset. Lyset, stilheden og luften er altid noget særligt, tidligt på dagen, og hver gang jeg vågner til solopgangen bliver jeg glad. Helt ned i maven og ud i hver en fiber af min krop mærkes det ❤ #livet#drømme#homeiswhereipark#vanlifedk

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar