Top

Home is where I park

  >  guide   >  Det polske grænseland – Østeuropa del 3
Polen, Ayo Hansen, vanlife danmark

//Reklame

ØSTEUROPA 2021 DEL 3 – POLEN

EFTER ET PAR DEJLIGE DAGE, INDE MIDT I GDANSK, VAR DET IGEN TID AT KØRE VIDERE.

Jeg er nu kørt helt ud til grænsen mod Lithauen, hvor jeg blandt andet har set en smuk gammel bro, jeg i årevis har drømt om at opleve. Nu lykkedes det endelig, og efterfølgende kørte jeg lidt i øst og lidt i vest, for til sidst at ramme Bialowieza National Park med en af Europas største og ældste uberørte skovområder, her lever mere end 800 bisonokser vildt. Området er er en del af Unescos verdensarvliste, ligesom stedet er et EU natura 2000 område med særlig beskyttelsesstatus. Du kan følge med her på siden, og på de sociale medier, hvor jeg undervejs deler små framenter fra rejsen, tanker, steder, overnatningsmuligheder og meget mere. Velkommen til en verden fyldt med rejser & oplevelser.

Du finder første og anden del af min Østeuropa tur her del 1 & del 2

I bunden af denne post finder du et galleri der indeholder lidt mere end hvad jeg har beskrevet heri – send mig en besked hvis du har brug for nærmere info. Alle billeder kan trykkes op i et større format.

Studiebyen Torún

Efter et par fantastisk dejlige dage i Gdansk, havde jeg for alvor fået nok af bylivet og trængte til at se noget natur.

Jeg pakkede sammen og kørte mod Torún, der er lidt længere sydpå. Torún er en smuk by, med en velbevaret ældre bydel og så er byen placeret på bredden af den imponerende flod Wisla. Jeg har længe talt om at jeg ville køre den vej forbi, og de polakker jeg kender, har hver gang grinet lidt ad mig og spurgt hvad jeg dog ville dér? Og det skal jeg sige dig, det jeg ville var at opleve en ældre bydel, uden et hav af turister og mange mennesker. Opleve hvordan Wisla flyder gennem byen med al sin uhindrede kraft og mærke hvordan det er, i en rigtig ægte polsk studie-by. Mine forventninger blev til fulde indfriet og jeg havde en skøn dag i byen.

I byen fandt jeg den dejligste parkeringsplads, tæt ved den gamle bydel, store pladser med skygge fra træerne og godt med mennesker rundt om. Billedet herover er ikke der fra, da jeg glemte at tage et billede, men det var et virkelig fint sted at holde, synes jeg. Jeg var bare i Torún en enkelt dag, før jeg igen trillede over broen for at overnatte på en plads jeg fandt via Park4Night.

Parkering i Torún

Store pladser, skygge & tilpas aktivitet til at det er fint at parkere bilen for dagen.
53.0117, 18.59729 (lat, lng)
N 53° 0' 42.12" , E 18° 35' 50.24" (lat, lng)

Overnatning Torún

For enden af en ældre "tyskervej" kommer man ned til Wisla og med udsigt til floden er det muligt med en stille overnatning. Ikke egnet til biler over 7 meter.
52.940287, 18.714665 (lat, lng)
N 52° 56' 25.03" , E 18° 42' 52.79" (lat, lng)

Fra Torún til Mosty w Stańczykach

I Torún tastede jeg Mosty W Stanczykach ind i GPS’en, og kørte afsted. Undervejs havde jeg en idé om at jeg gerne ville se en 300 år gammel trækirke – og det ville passe godt med en overnatning dér, hvis muligt. I den mindre landsby Boleszyn kan du parkere lige ved den 300 år gamle, i øvrigt meget smukke, Saint Martin kirke. 

Det var en dejlig, fredelig nat jeg havde og flere af de lokale var forbi og hilse på – virkelig en dejlig oplevelse, at de så står op klokken 4 er en anden sag – og i øvrigt noget jeg gerne tager med for den skønne oplevelse det var at være der. Du kan læse mere om det dér klokken 4 ved at trykke her!

Under normale omstændigheder, er der mulighed for at bestille et måltid mad i den nærliggende lille biks, men grundet corona er rigtig mange spisesteder stadig lukket i Polen. De er enormt hårdt ramte på turisterne – specielt tyskerne rejser gerne i Polen i camper, og det er da også den eneste anden nationalitet jeg har mødt i de sidste 10 dage.

 

Boleszyn

Parkeringspladsen, ved den gamle kirke, er et dejligt sted til en fredelig overnatning lige midt mellem husene, og så bliver det nu nok ikke mere sikkert end dét.

53.32411, 19.71757 (lat, lng)
N 53° 19' 26.79" , E 19° 43' 3.25" (lat, lng)

Mosty w Stańczykach

Endelig nåede jeg frem til Mosty w Stańczykach, broen jeg så længe har drømt om, at jeg et øjeblik var helt bekymret for at køre derhen – for måske var den bedst i fantasien? Men nej, nu var jeg har endelig, ikke tale om at jeg ikke skulle se den. Rigtigt. 

Turen til broen er utroligt smuk og går gennem et bjergtagende landskab, her finder du også et udkigstårn, der på så mange måder minder om Skovtårnet i Danmark – måske de har fundet inspiration her i Polen?

Broen er alt det jeg drømte om den ville være – og mere til. Helt utroligt stykke bygningsværk, langt ude i den polske natur – var det ikke for netop denne bro, ville den lille by, ikke langt derfra, ha været en hemmelighed for de fleste. 

Broen er i ret dårlig stand i dag, men tidligere blev den brugt til bungejump og før det var det en jernbane der kørte over den. På grund af min knapt så medgørlige krop måtte jeg, desværre, ret hurtigt opgive at komme op på og til selve broen – der er en gåtur derop, og da der både var 27 grader og det går opad, konstaterede jeg ret hurtigt at det skulle jeg så ikke.

I stedet forsøgte jeg at spørge den ældre dame i boden om jeg måtte flyve med drone, til min overraskelse nikkede hun bare og var i øvrigt mest interesseret i at se den flyve. Det må jeg sige, det med at finde ud af hvor man kan og må flyve drone i Polen virker lidt op ad bakke, så jeg er i stedet begyndt at spørge når det er muligt og ellers flyve ret så lavt så ikke jeg kommer i cambollage med noget. 

Udkigstårnet

Du finder Mosty W Stan

54.297036764362545, 22.648844745027944

Mosty w Stańczykach

Du finder Mosty W Stancykach her

54.29756402865854, 22.654837349834878

Fra den lille vej, bagved parkeringspladsen, fik jeg fløjet lidt med dronen og fik set broen fra mange spændende vinkler. Sådan kan man heldigvis opfinde til lejligheden passende hjælpemidler når behovet opstår. 

Efter  at ha set broen, og fået vist damen lidt af optagelserne, kørte jeg tilbage af samme vej jeg kom fra og over til udkigstårnet. Den slags steder er det efterhånden en god del år siden jeg opgav at komme op i – men heldigvis er udsigten smuk alligevel. Området omkring broen og tårnet er ikke langt fra grænsen til Lithauen og her findes en god blanding af meget store, velholdte huse og det absolut modsatte.

Kontraster mødes, her i yderkanterne af Polen findes fænomenet ghetto ikke – man bor side om side, uanset om man har lidt eller meget. Det er tankevækkende sådan at blive mødt af den til tider barske virkelighed, og jeg tror det er godt. Godt at fattigdom og armod ikke pakkes væk i aflukkede områder – vi er nødt til at forholde os til det, selvom det ind imellem gør ondt, for det er en del af den verden vi lever i.

 

Nationalparkerne i Polen

  • Wigry National Park er kendt som Det polske Amazonas, og er hjemsted for næsten halvdelen af den vandflora, der findes i Polen. Mange af parkens plantesorter er under total beskyttelse og er beskyttet under Den internationale Ramsar konvention. Det er et enormt smukt område at køre igennem med alle dets vandhuller, åer, moser og søer. Det var også her jeg oplevede den første regn – midt inde i en bregneskov.
  • Biebrzanski National park er Polens største nationalpark, Biebrzas floddal er også Polens største tilholdssted for elge, ulve, bævere, og oddere. Desværre krævede det noget mere gang end jeg kunne præstere – men er du som jeg ikke i stand til at bevæge dig over længere afstande, er stedet stadig et besøg værd. Man kører gennem et stort smukt område – og at køre i Polens skovområder er virkelig noget helt særligt. 
  • Bialowieza National Park  blev etableret i 1932 og er et af de ældste naturreservater i Europa. Den dækker den centrale del af Bialowieza-Skoven, der er kendt verden over for sin enorme urskov og som yngleplads for den europæiske bisonokse. Bialowieski Nationalpark er optaget på UNESCO’s liste over verdens biosfærereservater og på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Jeg brugte 3 dage i og omkring nationalparken – desværre så jeg ingen bisoner, og en guide fortalte mig da også at de var næsten 3 kilometer fra det nærmeste sted jeg kunne køre til. Man kan købe sig en hestevognstur ud i området, men da jeg havde set hestene valgte jeg ikke at gøre det. Det var ikke et foretagende jeg ønskede at støtte. Der er afmærkede ruter til både cykel og vandring – de korteste er omkring 3 km og de længste er 30. 

    Vær opmærksom på, at internetforbindelsen ryger – sørg for at medbringe et kort. Skovene er enorme. Jeg kørte en time ind i skoven uden at se et eneste menneske, hus eller andet der indikerede andet liv end naturens. Det er vildt, stort, smukt og også noget man bør tage seriøst, sådan at man ikke for alvor farer vild.

  • Det er ikke tilladt at overnatte i selve nationalparkerne, og mit bedste råd er: lad være! Der kører rangere rundt (hvad hedder det på dansk?) og de ligger ikke fingrene imellem når det kommer til at beskytte og passe på naturen. 
    Min eneste sådan en smule ubehagelige oplevelse er med én af dem – jeg havde ikke fået lukket toiletdøren ordentligt, så da jeg svingede ud gik den op. Et par hundrede meter længere fremme var der hjulspor ved siden af vejen og der holdt jeg ind for at gå om og lukke døren – det skulle jeg så ikke ha gjort. Jeg nåede knapt at parkere, før arrig ranger stod og viftede med armene imens han gav mig en omgang voksen-skæld-ud. På Polsk. Så ka jeg lære det ka jeg!
  • Der er videoovervågning ved en stor del af skovvejene ind i området. De skal nok finde dig. Så, lad være. 
  • Der findes store og små veletablerede parkeringspladser lige udenfor samtlige nationalparker – det er altså ikke et problem at holde udenfor parkerne, og stadig holde i skovene. På de etablerede pladser, lige udenfor parkerne, er det politiet der runderer om natten – det er helt almindeligt og virkelig trygt.
    Herunder er lidt indtryk fra naturen, skoven, landsbyerne og håndværket

Det polske håndværk

Har du nogensinde set polsk håndværk, som eksempelvis træskærerarbejde, vil du vide at de er enormt dygtige til deres arbejde og at skal der laves noget godt i træ – så kigger man gerne til Polen.. I Polen var det i tidligere tider træhuse der udgjorde hovedparten af alt bebyggelse – desværre er man i dag begyndt at skæve, lidt rigeligt hvis du spørger mig, mere og mere mod det vestlige Europa – og man er derfor begyndt at bygge rædsler i beton, stål og glas. Skrækkeligt & skæmmende. 

Men, fortvivl ej, hvis du ligesom mig elsker de gamle skæve træhuse; kør ud på landet. Har du kun været i de polske storbyer svarer det alligevel bare til at sige man har besøgt Danmark, efter en enkelt tur på Nyhavn. Du har først rigtigt oplevet Polen, når du har været langt mod sydøst og ude på landet. 

Det er herude hvor du kører i timevis uden at møde andet end gamle traktorer, i stil med dem der kørte rundt i Danmark i 1940, og hvor den største risiko er at køre i et hul i grusvejen. Det er her du oplever storkene på næsten hver eneste pæl, hvor kvinderne har tørklæde om håret imens de malker koen de sirligt flytter rundt på marken i dens tøjr. 

Langt ude i skovene finder du små landsbyer, sommetider er det blot 3-4 huse + diverse udhuse. Andre steder er det hele samfund, 15 huse, en kirke og en gravplads. Måske også en lille skole – men i dag er det meste flyttet ind i byerne, hvilket også betyder at flere og flere flytter fra landområderne. Det er en ærgerlig udvikling, hvis du spørger mig. 

Du kan følge med på min tur her og her!

I øjeblikket holder jeg ved en smuk flodbred, stedet har jeg fået anbefalet af en polsk nomade – det skriver jeg noget mere om ved anden lejlighed. Her er utroligt smukt, berigende og givende, en fisker var forbi med en fisk i aftes, som vi tilberedte på bål, imens omniaen sørgede for tilbehøret. 

Herunder kan du se den cirka rute jeg er kørt.

I dag kom en kano mand forbi med mad, og lidt senere kom en anden kajakmand forbi og havde tagget mig på instagram. Ingen af dem kan engelsk, eller tysk, eller andet end Polsk – og alligevel har de ved hjælp af et kort fortalt mig hvad for en by jeg ikke skal køre til for at køre ind i i Ukraine.

Den hjælpsomhed som hersker her, respekten for hinanden, uanset hvor man kommer fra, den er fuldstændigt fantastisk – og grobund for uendeligt mange flere eventyr. Ellers har ugen budt på en masse god mad, bilvask – den slags burde vi da så meget få indført (eller måske nærmere udbredt) i Danmark også. 5 PLN og der er sæbe, spul og hvad ved jeg – det hele foregår ved selvhjælp og højtryksrenser med så mange indstillinger at selv mine vatarme gider være med. Genialt. 

Håber du kan bruge lidt af det på dine egne ture fremadrettet.

Kh Ayo

Herunder finder du flere billeder fra ugen der gik

Livet i en campervan! Inspirator, foredragsholder & kogebogsforfatter til Den Sultne Rejsende - omnia kogebogen. Jeg er altid på jagt efter nye eventyr i hverdagen, i mit liv som digital nomade på rejse med en iværksætter-drøm og uendelige eventyr som mål. Tak fordi du er her, velkommen til :) Kh Ayo

Comments:

  • HALBERG & BORG

    13. juni 2021

    TAK for dine fine beretninger fra din rejse! – og dértil med flotte fotos – altsammen sat op imponerende teknisk.
    Vi har rejst i bobil i Polen for 16 år siden – på gennemrejse med de baltiske lande som mål, så vores udbytte af Polen blev begrænset.
    Men nu får vi lyst til at planlægge en kommende bobil-rejse til samme områder, hvor du kører – kan blot se, at dit udbytte i høj grad er betinget af, at du har et stort forhåndskendskab til områdets geografi og historie.
    Men vi suger til os.
    Kunne du linke til nogle geografiske, historiske og kulturelle kilder.

    reply...

post a comment