vanaheim nordisk ude i naturen

Du skal ikke være bange

Du skal ikke være bange

Én ting jeg har indset; Verden er kun et skræmmende sted, hvis du lader den være det.

Jeg valgte, dengang jeg flyttede ud i en skov, i et telt, at frygt ikke må kontrollere mit liv, som dengang jeg var nødt til at bo på krisecenter. Med den oplevelse, er det at være solo-rejsende kvinde ikke skræmmende, men en styrkelse af mig.

Det er ikke kommet af sig selv, det her med at tænke på det som en styrke. Det har krævet mentalt arbejde, rationel tænkning, forberedelse og en helt masse overnatninger forskellige steder, men egentlig startede det allerede med teltet i skoven, og hvordan jeg undgik at være bange, det kan du læse om her.

At være afsted på eventyr, i Bertha-bilen, føles på mange måder mere sikkert end dengang jeg boede i telt. Alligevel tager jeg altid mine forholdsregler seriøst, og parkerer oftest langt ude i naturen, væk fra fulde mennesker og andre der kunne finde det sjovt at forsøge at komme ind.

Føles det sikkert?

Jeg har, for længe siden, besluttet at bliver jeg en dag overfaldet, forulempet eller andet i den retning, så forsvarer jeg mig selv med det jeg kan og det jeg har. Det er et valg. Og jeg har truffet det meget bevidst. Det betyder også, at jeg er forberedt, og føler mig godt tilpas med at være det. Måske er det anderledes for dig, men her er i hvert fald lidt af de tips jeg bruger for at have gode, sikre roadtrips – og én ting er sikkert: du skal ikke være bange!

  • Følg din intuition, mærk efter i maven, føles det rigtigt at parkere her?
  • Parker med forenden rettet mod vejen, det er ikke sjovt, at skulle bakke eller manøvrere rundt i en presset situation, skulle den opstå.
  • Sørg for at dit førersæde er klar til brug, ha styr på hvor dine nøgler er – på den måde kan du hurtigt komme afsted.
  • Hvis din bil har en alarm, lær at tænde den sådan at den kan sikre opmærksomhed rettet mod din bil.
  • Er du utryg ved at gå ud, for eksempel for at tisse, så sørg for at have en løsning i din bil.
  • Invester i en peberspray, eller en god solid hårlak, ha noget hårdtslående parat eller sikrer dig på anden vis.
  • Gode mørklægningsgardiner er fantastiske. På den måde kan ingen se om du er alene eller om det er tre hærdebrede rockertyper, der sidder i bilen.
  • Sørg for at have en lygte med godt skarpt lys ved hånden, gerne lumen over 500, det er effektivt at blænde mennesker og det kan give dig dyrebare sekunder.
  • Sørg for ikke at have ting stående ude, vær klar til at køre. Pak din stol og dit bord væk efter brug.
  • Lås dørene, invester i sikkerhedshasper hvis du vil have en bagklap, dør eller vinduer på klem.
  • Vær opmærksom, har du dækning på din telefon eller har du et alternativ til at sende besked om hjælp? Overraskende mange steder, også i Danmark, er der ingen eller kun meget mangelfuld dækning, men der findes forskellige muligheder, en god men også ret dyr løsning er f.eks Garmin InReach
vanlife du skal ikke være bange

Jeg bruger dele af ovenstående, og noget af noget andet, efter at ha prøvet mig frem og fundet ud af hvad der virker for mig. Måske er det noget helt andet, der giver dig tryghed og en god nattesøvn?
Blot altid husk på; du skal ikke være bange!

Dyr opfører sig ikke som idioter. Mennesker gør. Og hvor ofte hører du om umotiverede overfald i naturen?

Jeg er lidt af en naturelsker, foretrækker langsomme rejser og sover helst i naturen, men en sjælden gang sover jeg på en parkeringsplads, og der vælger jeg altid en plads ved beboede bygninger, da jeg, skulle det blive nødvendigt, kan aktivere min alarm og få opmærksomhed fra andre.

I de mange år, jeg boede i København, har jeg aldrig følt mig rigtig tryg, udenfor om aftenen/natten, og derfor virker det så oplagt for mig, at køre ud i naturen og sove – dyrene skal nok lade mig være i fred, også selvom de opdager jeg er alene på eventyr.

I stedet for at fricampe kan du bruge Pintrip – det er gratis, når du er medlem, og her parkerer man på private holdepladser, hvilket er dejligt trygt og sikkert.

Har du gode råd til en sikker rejse? Skriv en kommentar og lad os dele erfaringer med hinanden 

Forrige indlæg Næste indlæg

3 Kommentarer

  • Reply john-erik 5. september 2020 at 18:21

    rart at se du klarer dig i den dejlige natur, har lige selv fået et køretøj som skal sættes i stand, så næste år bliver en lang ferie. god tur.

    • Reply Ayo 20. maj 2021 at 20:51

      Håber du er kommet godt afsted på Johh-Erik 🙂

  • Reply john-erik 5. september 2020 at 18:22

    vil gerne følge dig. på turen

  • Skriv en kommentar