Og det som ligner…
Som barn brugte jeg det meste af tiden udendørs, jeg red, byggede huler i skoven, klatrede i træerne, plukkede bær, svampe og nødder. Jeg trak gulerødder op af jorden, plukkede æbler, pærer og blommer. Jeg fangede haletudser i mosen, kravlede på høloftet og legede med kattekillingerne. Livet gik langsomt på sin helt egen hurtige måde. 
Da jeg blev lidt ældre, var det hestene der trak, og når ikke det var dem, var det bøgerne. Jeg læste, tegnede og red. Det var fantastisk.
Jeg har taget flere af tingende med mig ind i voksenlivet, jeg rider, jeg sanker, jeg bruger naturen og jeg tegner stadig ind imellem.
Én af mine forhåbninger, for at flytte tilbage til Jylland, er netop at genfinde det liv der går langsomt på sin helt egen hurtige måde. At genfinde det liv, hvor størstedelen af ens tid foregår ude, hvor det er hverdag og hvor naturens gang føles nærmere, end turen ned til Lagkagehuset gør ;o)
Jeg tror, og håber på, at denne vinter på en halv øde plet på den Jyske hede vil give tid, ro, nærvær og rum for fordybelse – og at alt tegneriet måske får fornyet energi, jeg har i hvert fald lagt kul, blyanter, kridt, papir og andet grej klart i “skal-med-i-telt” bunken så nu må vi se 🙂
Ingen kommentarer