Gode grunde

45617282_181813726089282_7197105263734685696_n.jpg

Til at bo i telt…

I tiden vi lever i, er livet for mange ikke ret givende på et helt personligt plan, vores liv og hverdagene er ofte mere fyldt med ting der i virkeligheden ikke rigtigt betyder noget, end af dem der burde betyde alt, tiden stryger afsted imens vi løber efter det næste job der skal finansiere drømmen om det ‘perfekte’ liv og generelt bare mere, mere, mere

IMG_6544.JPG
IMG_6618.JPG

Jeg tror at mennesker har brug for harmoni, ro, fred, langsommelighed og simplicitet – mere end noget som helst andet. Altså udover mad, drikke og sådanne almindeligheder, selvfølgelig. At bo i et telt giver mange af disse ting, næsten automatisk, og uden jeg behøver tænkte ret meget over det.
Mit fokus rettes mod det der virkelig betyder noget i nuet, alt andet bliver så sekundært når kulden kommer krybende, blæsten rusker i teltet, regnen vælter ned, når jeg vågner til fugle sang og dagslysets komme, simpliciteten i min livsstil giver mig ro til at dyrke det nære. Også selvom jeg har op-og nedture, så er den ro stadig en grundpille, det fundament som bærer resten.
At det at bo i telt også er økonomisk besparende er et kæmpe plus, specielt med den økonomi, eller mangel på samme, jeg render rundt med, følelsen af glæde er dybere, den virker bare mere naturlig, direkte fra sjælen, det inderste, den personlige udfordring er stor og stærk og jeg føler mig sq helt ærligt som lidt af en krigerkvinde når jeg overvinder mig selv. Gang på gang.

Der er mange undskyldninger for ikke at gøre det, det vi drømmer om, men ser vi nærmere på det, så er mulighederne vidt åbne, det kan blive en realitet. Også for dig. Det kræver måske lidt, at man er villig til at satse, give af sig selv, leve i troen på succes og på samme tid være afklaret med risikoen for at et retningsskifte kan blive nødvendigt. For måske går det ikke som i drømmen.
Og så er der endnu en bonus, går man blot en smule op i hvilket aftryk der efterlades, så er et telt et godt bud på en måde at mindske sporet der efterlades – investerer man tilmed i et telt lavet af naturlige materialer, fra et bæredygtigt firma, er aftrykket endnu mindre…

Uanset hvad, så håber jeg at du overvejer dine drømme, går efter det som gør dig glad helt ned i storetæerne – for er du glad dér, så er næsten alt andet til at bære <3

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar