Ligger der et telt så smukt…
Fra gård til hus, fra hus til rækkehus, fra rækkehus til lejlighed og endeligt fra lejlighed til telt. Det er cirka den rejse jeg er på, og om et par uger er det altså virkeligt NU, fuld tid, ingen vej tilbage, med det der telt!
Der arbejdes på højtryk, planlægningen er den halve kunst for at eksekveringen glider ubesværet, og jeg mærker en anelse pres i mit indre i denne tid. Det ér et stort skridt at flytte fra stenbroen til en skov væk fra alfarvej, det ér lidt af en omvæltning at flytte fra rindende vand, varme i radiatoren, opvaskemaskine, tørretumbler og hvad har vi, til en sø. Nok er det én af Danmarks reneste søer, men det er alligevel lidt noget andet ik? ;o)
Der er lange lister med praktiske gøremål, i hver sin ende af landet, kasser der skal pakkes, møbler der skal afhændes, flyttebil(er) der skal bestilles, en grund som skal ryddes, et ”gulv” der skal placeres, et telt der skal opstilles og stormsikres (!!), en ovn der skal installeres – og nåe ja, indkøbes og afhentes – og der er bare sedler med noget der føles som uendelige lister af ting som skal/bør indkøbes, og midt i det hele flagrer jeg lidt rundt i min egen lille lykkerus, nervøst grinende fordi jeg ikke rigtigt formår at sætte ord på alt der sker, og over at det endeligt er NU lige om ganske snart <3
Mit ældste yngel havde narret bilnøglerne fra mig, og nu var det ligesom på tide at tage dem tilbage igen, så i går drog vi mod jyske himmelstrøg. Jeg ankom lige omkring frokost hvor jeg måtte sande tiderne sandelig har ændret sig, nu det var mig der blev samlet op fra bussen og ikke længere ham, herefter stod den på hyggelig frokost før turen gik mod Danish outdoor i Tommerup.
Jeg havde håbet på at komme til at se min forelskelse, i levende live, men desværre har de lukket deres teltudstilling ned, i Tommerup, da den ikke var helt så velbesøgt.
Forståeligt nok -altså at de har lukket den ned- om end min skuffelse var en anelse stor da jeg jo nu ender med at købe et telt jeg aldrig har set i levende live… ;o)
Ja, du læste rigtigt – jeg er ved at købe et telt, for jeg har ændret mening, og har forelsket mig hovedkulds og umiskendeligt i et smukt Vanaheim telt fra Nordisk. Jeg så grundplanen, af teltet, ved et tilfælde da jeg sad og googlede egentlige teltovne – jeg søgte videre der fra og endte på Nordisk’s egen side – og jeg var ganske enkelt solgt! De skriver at deres telte er lavet til hårdt brug – det håber jeg viser sig at være korrekt, så jeg ikke en kold vinterdag vågner med et telt som dyne i stedet for tag ;o)
Langt mere end én har rystet på hovedet, af mig, når jeg har fortalt om den ændrede mening – at jeg virkelig tror at præcis det her telt kan præcis det jeg ønsker mig og drømmer om. Jeg tænker at det ikke kan gå værre end galt, og gør det dét, ja så må jeg jo gøre noget andet – det er da ikke ret slemt, vel?
Min største udfordring, lige nu, er at finde præcis den varmekilde som giver bedst mening når man gerne vil varme et lækkert bomuldstelt op hele året, det må komme an på en prøve, men jeg hælder mere og mere til et fint lille Morsø komfur af den ældre slags på omtrent en 100-150 kg.
Og når alt kommer til alt, så er de her ord de aller vigtigste i hele dette projekt…
Ingen kommentarer