Hvad hjertet er fyldt af

Målebordskort-1842-1899-
Den jyske højderyg ses som grænsen mellem den lyserøde hede til venstre og det mere grønbrune højland til højre.



Siden hjemkomsten fra den midtjyske højderyg har mine tanker snurret, hjertets længsler fået frit løb og forventningens glæde har indfundet sig til fulde.

Området er alt jeg havde drømt om, og mere til, det er placeret så ubeskriveligt smukt, duften af naturens renhed, søens klare vand, fuglenes lyde og vildtet der græsser i engene. Der er højt til himlen, plads til at fremdyrke en køkkenhave, fred til at fælde et træ, tænde et bål og fange en fisk.

Jeg er stadig helt overstadig over at det virkelig, virkelig ér – at det virkelig er lige dér jeg må bo <3  Jeg sorterer i ting, sælger ud og genfinder mine gemte og glemte skatte som blot har samlet støv imedens det hele har afventet dette øjeblik – øjeblikket hvor det hele går tilbage til begyndelsen.

Tilbage til det simple, kålen, de nedfaldne æbler, svampene, træernes saft og kraft, månelysets klare genskær i søen, vindens rusken i træernes stolte kroner, vinterens kulde der indhyller sjælens inderste. Vinterens mørke der ubarmhjertigt afkræver at jeg ser dybt i mig selv, i kernen, det inderste – og jeg glæder mig til det alt sammen velvidende at det også bliver en hård, ubønhørlig og nedbrydende omgang – og efter kommer opbygningen, genrejsningen af kernen, foråret, solen, lyset og varmen.

288.JPG

Før jeg får set mig om er det vintersolhverv og lyset er atter på vej, varmen breder sig, naturen vokser og gror atter engang, det er igen tid til at dyrke blomstre og så.
Livets cyklus.

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar