For noget tid siden mødte jeg én af de hjemløse jeg køber Hus forbi af. Han stod dér, midt på torvet og så ret så forladt ud, da vi fik øje på hinanden på den lidt grå og overskyede dag der omgav os.
Ikke længe efter, var vi begge placeret på en bænk med hver sin drikkelse. Jeg med kaffe og han med en øl. Ja, jeg købte ham en øl – og det har jeg gjort før. Og jeg gør det garanteret også igen. Jeg fik engang at vide, at jeg ikke skulle købe øl. Til dem. De hjemløse. At jeg på den måde hjælper til med at holde gang i et misbrug. I mange år købte jeg derfor kun mad, varme drikke og lignende til dem jeg mødte og faldt i snak med. Men i takt med at min bevidsthed er vokset, af årene uden for storbyen, er det gået mere og mere op for mig hvor ligegyldigt forsøget på denne distancerede kontrol ér. Er man allerede hjemløs, er det nok alligevel ikke en øl der gør forskellen. I hvert fald ikke i første omgang.
Så vi sad altså der på bænken, med så stor corona afstand mellem os som det var muligt, og drak hver vores. I indforstået stilhed. Vi så menneskene der jagtede forbi, med de drivende skyer over sig, hvorefter vi fulgtes ad til den gamle busstation før vores veje igen skiltes med luft-kram og gode ord. Jeg ved ikke hvad det ér, eller måske gør jeg alligevel, men jeg bliver aldrig træt af stilheden på en bænk med en hjemløs. Til gengæld bliver jeg afsindigt træt hver gang jeg går i Ikea…
Jeg kom til at tænke på det stilfærdige møde da fragmenter fra det dukkede op – efter mit ene barn højlydt påpegede hvor vigtig en tur i Ikea ville være. Og alt jeg tænkte var, måske jeg bare skal finde mig en stilfærdig bænk i stedet?
Kh Ayo
Du kan støtte de hjemløse ved at købe Hus Forbi direkte af sælgerne eller via linket her. Du finder også opslaget på Facebook og Instagram hvor der er mange fine, reflekterede kommentarer at finde – tak for jer 🙂
En anden fortælling om mødet med de hjemløse i Danmark finder ud her!
Ingen kommentarer