Hvorfor dit

Og hvorfor dat…

Det slog mig tidligere i dag; der er ting jeg ikke viser. Herinde. Ting jeg ubevidst bevidst undgår at vise.

Ikke fordi jeg ikke bryder mig om de ting, men fordi jeg bare véd at kritikken starter lige der… “Hvorfor har du plastik-spande?”,”Hvorfor har du en plastik-opvaskebalje?”, “Hvorfor har du en dit og hvorfor har du en dat – ude i naturen?”

Der er kæmpe stor forskel på hvordan vi hver især bruger naturen, forskel på forventningen til den, forskel på lyst, tilgang og mængden af både udstyr og finanser til selvsamme.
Og det ér virkelig helt okay!

Jeg bliver træt i ansigtet og mærker alt ryge sydpå, over hvor intolerante og ignorante visse mennesker er – men i dag hopper jeg i den anden grøft og vil fortælle lidt om alt det jeg har med mig herud i naturen.

Jeg har et telt, et stort et, inde i det er der simpelthen en sofa. Og en rigtig seng. Der er tæpper på gulvet. Bøger i reolen. Madvarer af diverse slags i glasopbevaring der er umuligt at vandre med for der vejer et ton. Udenfor teltet holder der en bil. For ja jeg har (også) taget bilen med mig ud i naturen…

Og for mig fungerer det fint med alle disse “luksus-ting” – for jeg bor her og det er hvad jeg har lyst til at ha. Og brug for. Lige nu og lige her. Og præcis som at jeg ikke blander mig i hvad andre har af møbler i deres hjem, udstyr på vandreturen osv, ja så regner jeg egentlig heller ikke med at bedrevidende personager herinde skal blande sig i hvad jeg har eller bruger i naturen. For det er individuelt.

Jeg har ikke “et andet hjem”, det som ofte kaldes et “rigtigt hjem” – det her ér mit hjem fordi jeg har valgt det sådan og fordi jeg elsker det sådan. Og nok har jeg “luksus” i mit telt, men det ændrer ikke på at mine plastik-spande er til at hente vand i søen med, for ellers har jeg ikke vand, at jeg ordner brænde så jeg kan lave maden over bålet, for ellers er den kold, at mit bad består af en tur i søen og det vand jeg lige orker at varme op på bålet, eller på at jeg bruger næsten alle vågne timer udenfor. I naturen.

Hvis det nu gør mig til et dårligt ‘Friluftsliv’ menneske, fordi jeg ikke er ét stort udstyrsstykke, fordi jeg har taget visse bekvemmeligheder med mig, fordi jeg ikke er “rigtig frilufter” og fordi jeg ikke lever det store 100 % bushcraft liv så går det nok fint med det – for mig i hvert fald… jeg har ikke valgt en eller anden til at bestemme hvad der er rigtigt og forkert friluftsliv, ja faktisk er jeg flyttet herud netop fordi jeg er så drønende træt af rigide regler og ditto røvhuller!

Jeg er godt nok vokset op på en gård, men ifht at bo herude, på den her måde, har jeg alt at lære – men hold nu op hvor kan det virke demotiverende når der lige løftes pegefinger i stedet for at give lærdom videre….

Så venligst, pas nu for pokker egen oppakning i stedet for andres, for måske deres transporteres på hest og din til fods ;o)

Nu vil jeg fortsætte projekt madlavning 🙂

PS: Jeg overvejer også at købe en motorsav – der virker noget nemmere end at ordne brænde med en sav og en økse…

#TotaltDårligTilBushcraftMenHoldKæftJegHyggerMig