Inonotus obliquus

Birkespejlporesvamp, chaga og et telt

Chaga-svampen har været kendt som en medicinsk svamp i århundreder, den er rig på mineraler (calcium, kalium, magnesium, jern, fosfor, zink, silicium), spormineraler (kobber, mangan, germanium, cæsium, rubidium, antimon, barium, bismuth, bor, strontium), vitaminer (B2, B3, D2), kostfibre og aminosyrer – altså lutter gode sager!

Anyway, i naturen findes flere forskellige anti-inflammatoriske urter, chaga er én af de mest effektive, og det er den primære grund til at jeg nu er gået i gang med at drikke te af det – det smager af mosevand og som jeg forestiller mig en gammel mudderhuls-gedde smager: jævnt ringe… 😅

Jeg blander det med mynte og det tager det meste af muddersmagen, og så går det nok alt sammen 😄

Kender du, og bruger, chaga? 😃

Jeg har været i Herning, i dag, med min ældste, der skulle ha MR scannet sit stakkels håndled. Bagefter spiste vi en halv-sen frokost før jeg vippede ham på et tog og kørte hjem. Vel hjemme fik jeg gang i brændekomfuret og gik så en lille tur – og i krattet fandt jeg det her nedturssyn.

Seriøst for meget, to hundrede meter fra mit telt lå den her bunke dåser – og de har ikke engang delt med mig men bare efterladt deres affald. Svin!😡

På vej tilbage kom jeg forbi flagstangen i den gamle have – som jeg snart skal bo lige midt i 😃 jeg glæder mig helt tosset, og har hørt fra bushcraft butikken at det er på vej mod Danmark (det er ikke sponsoreret, jeg har købt teltet her efter laaang tids kiggen rundt, og jeg kan anbefale at skrive dertil hvis man er i tvivl om hvilken vej man skal gå) – det værste bliver at vente, imens teltet er der, klart og det hele, fordi alt ikke er klart her, med pladsen, jorden og platformen, så det kan sættes op. Uhh jeg glæder mig vildt til at flytte ind i hvad der føles som en balsal – og det er jeg ikke alene om, min yngste ringede i morges, for at høre hvornår de kan holde en lille fest i det nye telt haha 😄

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar