Jeg samler på urter

Hvad samler du på?

Jeg voksede op med amish lignende tilstande – på dansk. Vi havde dog strøm, men jeg tror helt ærligt at jeg har kørt mere i hestevogn de første 15 år, af mit liv, end jeg har kørt i bil. Vi havde kakkelovn. Brændekomfur. Spisekammer. Urter der tørrede under loftsbjælkerne. Heste, får, geder, gæs, høns, æsler, duer, kaniner, marsvin, køer, kalkuner, hunde, katte og flere andre dyr. Og en have. En stor velassorteret køkkenhave. Og skoven. Søen. Markerne. Moserne. Engene. Vi samlede spildroer. Kørte halm. Hentede træer i skoven til brænde. Alt sammen med hestekraft. Vi bandt neg. Lugede ukrudt. Vi ordnede brænde. Mugede ud. Alle sammen. Vi lavede, og havde, mange fantastiske ting. Det kan jeg se i dag, og jeg kunne se det før jeg blev teenager og mærkede at jeg skilte mig ud. Alt for meget ud. I hvert fald set med en teenagers øjne;o)

47092019_196006484670006_9134097181647568896_n.jpg
Fra min konfirmation, klædt ud i nasty pufærme-kjole valgt af hende med hatten. For ja, jeg har også lært at man går med hat. Især om søndagen. Og når man kører i hestevogn er hat obligatorisk!

Vi lavede og havde også mange dårlige ting. Og jeg hadede det! I noget nær samme sekund jeg var gammel nok til at ønske mig en smule selvbestemmelse, medindflydelse på livet, så var det ikke ret spændende mere. Slet ikke, faktisk. At være teenager i en tilværelse af den slags er ikke helt let. Virkelig. Jeg husker f.eks. en gang jeg fik en CD i fødselsdagsgave – jeg anede ikke hvad det var – det er altså ret vildt at tænke tilbage på.

Anyway, jeg lærte mangt og meget igennem min barndom og de første teenageår, og for det er jeg dybt taknemmelig. Jeg lærte meget om dyr, at håndtere store heste har jeg gjort siden jeg var helt lille, tumlet med jyderne på markerne, sovet med dem i boksene, reddet på dem, kørt med dem, udstillet dem og i det hele taget brugt oceaner af tid i stalden. Senere var jeg noget mere optaget af min islændermix og af at køre med shetlænderne for vogn. Jeg kan lave mad på et brændekomfur, bage i det og håndterede det ganske godt. Jeg kan sy seletøj, grimer, sandaler og en helt masse mere i læder.

46988174_196006774669977_3028733464519114752_n.jpg
Et billede fra min barndoms køkken. Af min noget så nuttede datter der lige undersøger en kat.

Jeg er vokset op i en anden verden. Sådan føltes det. Og sådan er det. Jeg var dårlig til kontrasterne, jeg var dårlig til at være anderledes end de andre, og blev aldrig rigtig god socialt. Jeg var begrænset i samværet med andre børn, fra jeg var lille, og havde altid travlt med en hest, noget arbejde eller andet – så det blev ligesom vejen for mig, at kende en masse, ofte i kraft af heste-det-ene-og-det-andet, men reelt kun have ganske få helt nære mennesker omkring mig. Sådan er det stadig.

Jeg er vokset op med gamle dukkehuse, dukker, Tekno biler, dampmaskiner, kravlenisser, julekrybber og en helt masse andre samleobjekter, jeg er vokset op med at alt der var ældre end os alle sammen – helst tilsammen haha – var det bedste. Altid. Uden undtagelse! Jeg er også vokset op med en voksen der altid kom for sent. Altid. Det var pinligt. Hver gang. Jeg kan ikke fordrage at komme for sent. Eller at andre gør det. Jeg går helt i baglås og er straks sikker på alverdens ulyksaligheder! Jeg er vokset op med at gå i kirke. Og det var ikke just min yndlingstid på ugen…. så er det pænt og diplomatisk formuleret!

Jeg har lært meget af det, jeg kan også se at det er lidt af de samme veje jeg søger i dag, tilbage mod noget mere simpelt. I mit barnehjem var man ikke simple, på samme måde som jeg ønsker det, de samlede på alt muligt – og umuligt – at vokse op i et amish-ish-museum betegner det ret godt…

Jeg har hørt, og hører til stadighed, mange fordomme om mit valg af boform – også i forhold til mine børn. Enkelte mener sågar det er omsorgssvigt – og så tror jeg endda jeg er ret heldig, hvad angår anklagerne, i forhold til andre som har mindre børn end jeg! Jeg er meget bevidst om at passe på mine børn, også i dette, at det er mit valg for mit liv og at de har mulighed for, og lov til, at vælge noget helt andet, uden at jeg af den grund kommer med en anklagende pegefinger op i ansigtet på dem. Dét tror jeg er én af forskellene fra den gang jeg var teenager, og til hvad jeg har valgt at gøre. Uden det i øvrigt skal være en anklage mod mit barndomshjem – det er ingen hemmelighed at jeg flyttede ganske tidligt, præcis som søskende til mig havde gjort det før, og at jeg livet igennem har haft det særdeles vanskeligt med det – og dem.

På godt og ondt er det en del af hvem jeg er, og hvad jeg har med mig. I dag kan jeg sætte pris på det, dengang var det frygteligt. I dag kan jeg bruge det til noget, den gang var det en hæmsko og sådan udvikler ting sig henover tid. Hvis man lader det.

I dag er det vældig hipt at være gammeldags, da jeg voksede op var det bare helt vildt underligt. I mange år forsøgte jeg at undslippe min trang til gammeldags – for at passe ind, være som “alle de andre”.

I dag er jeg ligeglad med at være som “alle de andre” og sætter kæmpe pris på gammeldags. I alle dets facetter.
<3

Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar