Når formiddagen…

26. november 2018 0 Af Ayo Hansen

Bliver til aften…

Der var minus 3 grader da jeg vågnede denne morgen, termometeret inde viste 12 grader, hvilket er fint nu da jeg ikke har fyret siden 22 tiden i aftes. Jeg har nu ramt de magiske 20 grader, og kan sætte mig til rette med min pc.IMG_6208.JPG

Jeg har besluttet at forsøge at dele lidt mere ud, af mig, herinde, i et forsøg på at imødegå egne ønsker til hvad jeg ser, læser og oplever. Jeg mangler nærvær, genkendelighed. Jeg savner personlighed, mulighed for refleksion af informationer, og det er åbenbart vanskeligt at finde, i hvert fald for mig, så jeg må vel starte ved mig, håbe det kan give lidt af det til andre – måske spreder det sig som ringe i vandet?

IMG_6209.JPG

For tiden strikker jeg, om aftenen, imens jeg hører lydbøger eller bare ér, funderende over livet og andre herligheder som f.eks. at naturen er over alt. At naturen er i os, omkring os, over og under os. Vi er en del af naturen, og imens øver jeg mig i at trække energien fra den erkendelse over i kroppen. Naturens energi er fantastisk rig, givende og helende. IMG_6207.JPG

Bevidstheden om at den altid ér, virker som medicin på en såret sjæl. Jeg har ar og sår, de definerer mig ikke, men de er der. De er min fortid, som har fulgt mig ind i nutiden. Jeg er ikke et glansbillede, ikke en perfekt noget som helst. Jeg har skrammer. Store. Små. Mellem. Dybe. Overfladiske. De er der alle, jeg lever med dem. Jeg står ved dem. Og lever godt med dem. For det meste.IMG_6214.JPG

Gør dagen god, for dig, den kommer aldrig igen men den vil følge dig ind i morgendagens nutid. Gør den værd at have med dig