Undskyld for spam. Men se lige her. Se hvor smukt det er 
Jeg har altid troet at kajak nærmest var mere i vandet end oppe af det. Så jeg har ikke rigtigt villet. Selvom jeg gerne ville. Men jeg troede virkelig ikke at jeg kunne. Men jeg kan. Sådan virkelig. Jeg kan ro. Og have luft til det. Jeg kan falde i og komme op igen. Og jeg kan lade være med at falde i. Kajak er nemlig slet ikke farligt, som jeg måske lidt troede, det er faktisk bare virkelig genialt.
Det er otte dage siden jeg prøvede første gang, hver dag siden har jeg roet. Somme tider mere end én gang om dagen. Og jeg elsker det. Det mest mærkværdige ved det her er, at jeg faktisk også tror min krop elsker det. Og det er ret store sager skal jeg hilse og sige. Det er noget der minder om otte år siden jeg sidst lavede noget seriøst fysisk aktivitet uden min krop gik amok, fik 40 i feber og endte på 160 mg prednisolon bare for at kunne klare selv at gå på toilettet.
Det her er virkelig stort for mig. Og i tilgift, se lige hvor smukt der er ude på vandet. Stilheden når kajakken flyder gennem vandet, fiskene der springer og fuglene der synger. Det her kajakning er nu nok kommet for at blive – jer der har skrevet via insta og facebook for at høre hvor/hvem jeg har lært fra; jeg kan anbefale at I tjekker Team Nords kurser ud, de har helt fra nybegynder til instruktør kurser – og så er det lutter skønne mennesker der står bag.
Ingen kommentarer