Til gengæld er det vigtigt…
Jeg ved godt at der lige for tiden er mindre om natur, her, og mere om alt muligt andet, sådan er det, lige nu, også selvom siden stadig hedder ude i naturen. Det vender igen, når jeg lige er færdig med at holde pause under dynen 😅
Som jeg har skrevet om tidligere, så har jeg et par lunger der er mere end almindeligt udfordrede. Det meste af tiden lever jeg med det, uden i øvrigt at tænke ret meget over det, og så er der perioder hvor det spænder ben og vælter mig omkuld. Fysisk som mentalt. Lige nu er en dårlig periode, og jeg er drønet retur til OUH i et forsøg på at stoppe den nedadgående udvikling hurtigst muligt.
Anyway, jeg har fået virkelig meget medicin de sidste 10 år af mit liv. Sådan virkelig, virkelig meget! Jeg har fået penicillin i voldsomt store mængder, som forebyggende og som behandling mod de alt, alt for mange lungebetændelser og infektioner min immunsuprimerede krop har raget til sig. Den slags sætter spor, der er flere former for penicillin jeg i dag ikke får – for det har absolut ingen effekt. Mere.
Den her video ramte mig lige midt i brystet, for det er og var netop en medvirkende årsag til at jeg endte med at fravælge min medicin – at den ikke længere havde effekt, at jeg var bange for at næste gang jeg blev ramt af en lungebetændelse så ville det være gangen den ikke kunne behandles. Den slags er skæmmende, i hvert fald når man står som 28 årig med to små børn og en mand der ikke er til super meget hjælp. I dag er jeg noget mere afklaret med det, på egne vegne, mine børn er større, men der er også generationer efter os. Mine børn. Deres (kommende) børn. Deres børnebørn.
Af selvsamme årsager er jeg i dag blevet langt mere bevidst om hvad jeg putter i munden, hvad jeg støtter og hvad jeg kan stå inde for. Også på mine potentielle børnebørns vegne.
Vi er sq nødt til at tage os sammen. Kollektivt. Alle sammen.
Tænk dig om når du handler, køb varer uden alle de her nasty ting tilsat, tro mig det kan godt lade sig gøre! Jeg lever for et latterligt lavt budget – også selvom det måske ser ud til at jeg spiser herregodt hver eneste dag. Ok jeg spiser ret godt, det er jeg nødt til, lungesygdom gør at kroppen bruger latterligt meget energi på at holde sig kørende.
Men, prøv at skære ned et andet sted end på din mad, køb datovarer og spar der. Maden er dit livs benzin. Kroppen har brug for gode råvarer – ikke penicillin pumpede præfabrikerede fødevarer.
Køb lokalt. Dyrk alt det du selv kan dyrke, eller lav byttehandler med andre der dyrker selv, den ekstra energi brugt på gode fødevarer er det hele værd. Jeg lover det!
Og alle bække små…
Ingen kommentarer