Så ser der sådan ud…
Flere har spurgt om billeder, inde fra teltet, jeg har taget lidt i dag, jeg er dog endnu ikke færdig med at indrette mig, der mangler tæpper over det øverste lag af isoleringen flere steder, og der mangler stadig noget funktionel opbevaring ude i kanten – kommoder i en lav højde i noget lækkert materiale ville være fedt.
Mest af alt mangler der dog det som -forhåbentlig -skal hjælpe med at holde mit hjem tørt, lunt og lækkert vinteren igennem; nemlig mit hjemmefabrikerede ”indertelt” i uld. Om det virker, i praksis, aner jeg af gode grunde ikke – men mon ikke, uld er fantastisk til alt muligt og umuligt så hvorfor ikke også til det her.
Min “køkkensektion” har flyttet plads – før stod den på tværs og vendte mod sofaen – og soveafdelingen var så bagerst i teltet, men da vinden som regel kommer fra den vinkel trak det en del – på denne måde lukkes der mere af for træk mod sove-og siddeområde.
Sofaen, åh vi har grinet meget af den sofa, forsøgte jeg egentlig at sælge før jeg flyttede herud – tilsyneladende er der en vis overflod af u-sofaer der vil sælges, min blev det i hvert fald ikke og til sidst kiggede jeg mine teens i øjnene og spurgte om ikke vi bare skulle tage den med og proppe den ind i teltet – de var fyr og flamme, lykkelige ved tanken om et sted at flade ud og jeg var egentlig det samme da jeg først lige havde overvundet min “kan man nu også det?” tankerække. For ja, selvfølgelig kan man da det!
Vi bruger sofaen – til at slappe af i, til at læse i, til at spise i (jeg er ikke ret byggemand-bob agtig så jeg har ikke lige fået gennemtænkt et bord som skal have en teltstang gennem sig -endnu!), til at tage en morfar i, til at spille kort i og til alt muligt andet man nu engang bruger en sofa til – i ethvert andet hjem også. For det er jo præcis hvad det her er, et hjem. I et telt. Og det er vidunderligt <3
Jeg har downsizet, alvorligt, jeg har minimalt af ting her – udover køkkendims, sofa og seng. Sengen var et must, jeg magter ikke et liggeunderlag på langtidsbasis og vil sove godt. Hver nat. Min krop elsker mig for det, og det er ret vigtigt for min krop skal gerne holde længe – også selvom den ikke altid arter sig som jeg gerne vil det – det kan jeg altid skrive noget om. En anden dag.
Den her beslutning er formentlig den bedste jeg har taget. I hele mit voksne liv. For mig. Den er nemlig taget for mig, ikke for andre. Det har været en bund-egoistisk beslutning, og jeg er ret sikker på at den betaler sig. Også for dem omkring mig. Den er taget for mig. Af mig. Jeg havde brug for at (gen)finde mig. <3
Her til slut, at bo i et telt er ikke en konkurrence i udstyr. Det handler om praktik. Hvad virker. Hvad holder dig varm. Hvad holder dig tør og vind og kulde ude. Intet andet er pludselig ret vigtigt. Så her er stilen: et par uldne long-johns, et par ret kedelige leggings udover, et par smartwool strømper, et par uldsokker udover, en ulden langærmet undertrøje og en houdini trøje udover. Åh ja, og selvfølgelig mine absolut yndige hjemmesko – jeg har bestilt et par i uld, indtil de dukker op må jeg leve med disse syntetiske rædsler 😅
Ingen kommentarer