natur på vej

Når mekanikken driller

vanlife danmark home is where i park

Jeg tror nok, at jeg godt kan være lidt stolt af mig. I hvert fald har Berthas tankfejl, snuppet sig en pause fra at køre op og ned. Og den eneste der har kigget, på mekanikken, det er altså mig.

Det er den slags jeg, åbenbart, får lært når pengene er små. At forsøge mig frem. Også selvom jeg ikke aner en kæft om hvad jeg laver med mekanikken.

Heldigvis har jeg fået en god ven, lige så eneboer-sær som mig, i området hvor jeg har boet i telt, og han har givet gode råd undervejs. Egentlig er de gode råd kommet flere steder fra, for jeg spurgte også i en VW gruppe, og her lærte jeg hurtigt, at der mellem forsæderne er et dæksel, og at jeg ikke skal lytte til alle der lyder kloge…

I hvert fald var jeg pludselig ved at dø af skræk, over udsigterne til en bil der nærmest skulle splittes ad, før det ville virke igen. “Det er panelet, selve instrumentbrættet og mekanikken der fejler“, sagde den fremmede mand til mig, og i næsten samme sætning fortsatte han med et “jeg tager 750 kr i timen for at kigge på den, og det kræver nok mange timer at lave det.

Jeg takkede nej, ringede til førnævnte gode ven og spurgte om jeg kunne gøre noget selv. Ja da, svarede han, og sagde jeg bare lige skulle fjerne sæderne, som en anden i VW gruppen også havde skrevet, og se hvad jeg fandt frem til.

Måske er det fordi jeg har bryster?

mekaniker kvinde

Så jeg har altså rodet rundt med bilen, sæderne, ledninger og sager. Og det er lykkedes mig, ser det ud til, at finde fejlen. Måleren er i hvert fald stoppet med at køre op og ned. Håbet er lysegrønt.

Og så må jeg bare lige sige, det virker lidt som om, at en del mekaniker-typer bliver lidt flabede når jeg spørger om hvordan noget gøres. Eller hvad der kan være i vejen. Og det altså i grupper hvor man netop godt kan spørge. Attituden er helt anderledes, når en af mine kammerater, eller min søn, er spørger. Hvorfor?

Det er jo, desværre, ikke første gang jeg oplever udfordringer med mekanikere, sidste gang hjalp det at brokke sig, højlydt, og denne gang, ja da ser det ud til at det virkede at gøre det selv.



Forrige indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar